Danske Kunsthåndværkere & Designere guider dig i den grønne omstilling
Kulturens Analyseinstitut
Kulturens Analyseinstitut

Få overblik over en række CO₂-beregnere

Der er mange beregnere på markedet, som giver mulighed for at arbejde med klimadata, men det skaber også behov for overblik: Hvilke beregnere findes, hvordan adskiller de sig fra hinanden, og hvilke behov dækker de? Virksomheder og organisationer på kulturområdet har meget forskellige muligheder for at arbejde med dataindsamling og -behandling, og det kan være svært at navigere i markedet og vurdere, hvilke værktøjer der egner sig bedst.

Du får i denne rapport et overblik over en række af de CO₂-beregnere som i forvejen anvendes på kulturområdet i Danmark

Gå til side
Læs mere
Stefan Darlan Boris
Stefan Darlan Boris
  • 20. apr 2026

JORDSKIN: At forestille sig verden på ny

Klimakrisen er ikke kun en teknologisk og politisk udfordring – den er også en krise i vores fantasi, fordi vi er blevet så adskilt fra naturen, at vi næsten har glemt, hvordan det er at være en del af den.
I anledningen af Forskningens Døgn 2026 inviterer GenJord og Århus Kunstakademi til foredrag med landskabsarkitekt Stefan Darlan Boris mandag den 20. april kl. 13 til 14 på DOKK1 i Aarhus.

Gå til side
Læs mere
GenJord/Kristine Harper
GenJord/Kristine Harper

Talk om Æstetisk bæredygtighed v. Kristine Harper

GenJord inviterede i foråret 2024 forfatter trendanalytiker og bæredygtighedresearcher Kristine Harper til en talk om den æstetiske dimension af bæredygtighed.

Æstetik er en afgørende omend ofte overset del af bæredygtighedsdebatten, som ofte primært handler om ressourceoptimering og certificeringer.

Kristine Harper er bosat på Bali og derfor foregik talken online. Lyt med her:

Gå til side
Læs mere

Forstå lovgivningen

Få hjælp til at forstå og håndtere lovkrav og reguleringer om bæredygtighed, der både direkte og indirekte kan ramme din virksomhed.

Gå til side
Læs mere
Det Kongelige Akademi
Det Kongelige Akademi
  • 30. okt 2025 - 16. apr 2026

Udstilling: Forestillinger om fremtiden - i arkitektur og design

Hvordan ser fremtiden ud, hvis vi tør forestille os den – ikke som science fiction, men som konkrete, forskningsbaserede bud på nye måder at leve, bo og tænke på?

Udstillingen ‘Forestillinger om fremtiden’ præsenterer projekter af arkitekter og designere, der tager afsæt i aktuelle udfordringer og muligheder:
Nye materialer, nye måder at bo og beskytte os på, nye måder at tænke fællesskab og bæredygtighed.

Adresse
Det Kongelige Akademi
Danneskiold-Samsøes Allé 51
Udstillingen, Indgang K
1435 København K
Danmark

Gå til side
Læs mere
Jette Sørensen og Anna Andersen
Jette Sørensen og Anna Andersen

Undersøgelse: Udledningen af CO2 ved lertøj og stentøj

Få konkrete tal på udledningen af hhv. lertøj og stentøj foretaget af de to keramikere Jette Sørensen og Anna Andersen. Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

Gå til side
Læs mere
Karl Ejnar Nybo
Karl Ejnar Nybo

Artikel: Min blyant er metallet

I dag er smykker ofte reduceret til masseproducerede accessories, styret af modens skiftende strømninger og solgt i fast fashion-butikker. Tanken om at købe et smykke hos en guldsmed hører næsten en svunden tid til. Alligevel vokser der i takt med nye langsomheds-tendenser en bølge af mere etisk og bevidst forbrug frem, som også smitter af på lysten til at investere i kunsthåndværk – og det fornemmer smykkekunstner Janne Krogh Hansen tydeligt.

Jeg spørger, om hun nogle gange bliver påvirket af de modestrømninger, der er inden for smykkedesign, hvortil hun svarer, “at man naturligvis altid er et barn af sin tid,” og hun lader sig også inspirere af trends og tendenser. Men i kunsthåndværket findes der per definition en anden rytme – en indbygget langsomhed og en kærlighed til materialet, der rækker ud over det flygtige.

Janne Krogh Hansen er uddannet smykkekunstner fra Institut for Ædelmetal og har i år modtaget det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Sammen med sin partner Karl Ejnar Nybo driver hun guldsmedeværkstedet Goldfingers i København.

Uddraget er skrevet af Kristine Harper, forfatter og bæredygtighedsresearcher.
Læs hele artiklen i Formkraft.

Gå til side
Læs mere
BKF
BKF

Kunsten i klimaarbejdet – Fordringer for forandring

Læs om kunstens udfoldelse som medspiller i konkrete klimaprojekter, i behandlingen af nutidens klimamæssige udfordringer og i udviklingen af fremtidens løsninger.

Gå til side
Læs mere
Christian Bruun
Christian Bruun

Keramiker Christian Bruun beder altid sin fragtleverandør om Co2 regnskab

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer
Jeg har fremstilling af hånddrejet porcelæn på eget værksted i Charlottenlund, hvor jeg også har butiksåben samt undervisning på 4 hverdagsaftener og af og til i weekenden.
Derudover har jeg andel i et værksted i VietNam, hvor jeg arbejder med unika og produktion af plantekrukker urtepotter og vaser i eget design.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Genbrugsler fra undervisning gives til en kollega, der genbruger det.

Jeg Co2 kompenserer ved, at jeg rejser skov gennem foreningen Skovdyrkerene under Københavnsuniversitet ( anderkendt af Sicence Based Target der hjælper store virksomhedder til at reducerer deres udslip). Jeg har 5 hektar, der hver opsamler 10 ton pr år. ( En hektar kan købes for 10.000 kr., hvor jeg betaler for plantning, men jeg ejer ikke skoven eller jorden, der drives af en Coop organisation)

FNs Verdensmål er guidelines for mig i forhold til social og kulturel ansvarlighed. Det er meget “hands on” og enkelt.

Jeg er ved at bygge et nyt værksted, hvor jeg i så høj grad som muligt renoverer en ældre ejendom med genbrugsmaterialer.

Jeg brænder med træ som energikilde i Vietnam, hvilket bliver regnet for nul emission i den officielle målemetode for Co2 forbrug.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?

Jeg transporterer en del med søfragt og sender paller med fragtmand, og bruger kun en fragtleverandør, hvor jeg kan bede om et Co2 regnskab (Bluewater).

Når året er gået, kan jeg sammenholde det med mit optjente Co2 fra (Growforit Grow For It info@growforit.dk) og nemt lave mit regnskab. Når jeg har tal for både udslip (transport + el + gas) og opsparet Co2 ( 5 x 10.000 kg), kan jeg dokumentere en Co2 neutral virksomhed.

Gå til side
Læs mere
Thomas Dahl Jepsen
Thomas Dahl Jepsen

Keramiker Ninna Gøtzsche arbejder med fejl i ny æstetik

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer
Jeg vil gerne fortælle historier med min keramik, og mit fokus er på udtrykket; både når jeg laver kopper, og når jeg laver unikaværker. Jeg blev uddannet fra Bornholm i 2004, hvorefter jeg har arbejdet nogle år for en keramiker i London.
Siden 2011 har jeg haft værkstedsbutikken Formuleret i Jægergårdsgade i Aarhus.
Det passer mig rigtig godt, at have en fast base - og for mig er det også en del af bæredygtigheden, at jeg bor og arbejder lokalt, selvom jeg selvfølgelig også bevæger mig ud i verden.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Den seneste årrække har jeg gjort mit virke mere bæredygtigt. Jeg arbejder meget ud fra devisen “brug hvad du har”. Som keramiker, kan man let få et stort lager af spande og materialer, der bare bliver flyttet rundt på. Nu blander jeg gamle, mislykkede glasurer i leret, for at opnå nye farver, og jeg bruger også slammet fra slamspanden til nye, spændende overflader.
En stor gevinst er, at det har fået mig til at arbejde med en ny æstetik. Jeg har altid været fascineret af det nye, spændende der kan opstå, i det man normalt ser som fejl, og jeg er ret begejstret for, at bobler og revner pludselig kan være en æstetisk gevinst.
Jeg har nedsat min brændingstemperatur, og er blevet meget mere bevidst om at brænde keramikken på en el-besparende måde.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?

Arbejd ud fra devisen, at nye idéer og udtryk, tænkes ud fra hvad du har. Jeg har vænnet mig til, at arbejde med farver, der ikke nødvendigvis kan genskabes. Så hver gang du skal købe nyt: overvej, om noget du allerede har i gemmerne kan tilpasses, genbruges.

Jeg smider aldrig råmaterialer ud, men bruger dem på nye måder - eksempelvis glasurer blandet i leret eller blåler blandet i glasurerne. På den måde rækker det jeg har på hylderne virkelig langt.

Min erfaring er, at udtrykket bliver stærkere af omhu og kærlighed til materialerne.
Transport er et oplagt område at være mere bæredygtig. Jeg har lavet Co2-regnskab ud fra de oplysninger, jeg har kunnet finde på mine materialer og mit virke og kan konstatere, at en stor del af udledningen ligger i transportdelen. Groft sagt er der ikke meget mening i at spare på udledningen i tilblivelsen, hvis der derefter kommer en høj udledning ved transport.

@formuleret

Gå til side
Læs mere