Den Skandinaviske Designhøjskole har samlet en række metoder og redskaber efter et symposium for branchen. Målet er at designe til mindre forbrug indenfor mode- og tekstil.

I dag er smykker ofte reduceret til masseproducerede accessories, styret af modens skiftende strømninger og solgt i fast fashion-butikker. Tanken om at købe et smykke hos en guldsmed hører næsten en svunden tid til. Alligevel vokser der i takt med nye langsomheds-tendenser en bølge af mere etisk og bevidst forbrug frem, som også smitter af på lysten til at investere i kunsthåndværk – og det fornemmer smykkekunstner Janne Krogh Hansen tydeligt.

Jeg spørger, om hun nogle gange bliver påvirket af de modestrømninger, der er inden for smykkedesign, hvortil hun svarer, “at man naturligvis altid er et barn af sin tid,” og hun lader sig også inspirere af trends og tendenser. Men i kunsthåndværket findes der per definition en anden rytme – en indbygget langsomhed og en kærlighed til materialet, der rækker ud over det flygtige.

Janne Krogh Hansen er uddannet smykkekunstner fra Institut for Ædelmetal og har i år modtaget det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Sammen med sin partner Karl Ejnar Nybo driver hun guldsmedeværkstedet Goldfingers i København.

Uddraget er skrevet af Kristine Harper, forfatter og bæredygtighedsresearcher.
Læs hele artiklen i Formkraft.

Læs om kunstens udfoldelse som medspiller i konkrete klimaprojekter, i behandlingen af nutidens klimamæssige udfordringer og i udviklingen af fremtidens løsninger.

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer
Jeg vil gerne fortælle historier med min keramik, og mit fokus er på udtrykket; både når jeg laver kopper, og når jeg laver unikaværker. Jeg blev uddannet fra Bornholm i 2004, hvorefter jeg har arbejdet nogle år for en keramiker i London.
Siden 2011 har jeg haft værkstedsbutikken Formuleret i Jægergårdsgade i Aarhus.
Det passer mig rigtig godt, at have en fast base - og for mig er det også en del af bæredygtigheden, at jeg bor og arbejder lokalt, selvom jeg selvfølgelig også bevæger mig ud i verden.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Den seneste årrække har jeg gjort mit virke mere bæredygtigt. Jeg arbejder meget ud fra devisen “brug hvad du har”. Som keramiker, kan man let få et stort lager af spande og materialer, der bare bliver flyttet rundt på. Nu blander jeg gamle, mislykkede glasurer i leret, for at opnå nye farver, og jeg bruger også slammet fra slamspanden til nye, spændende overflader.
En stor gevinst er, at det har fået mig til at arbejde med en ny æstetik. Jeg har altid været fascineret af det nye, spændende der kan opstå, i det man normalt ser som fejl, og jeg er ret begejstret for, at bobler og revner pludselig kan være en æstetisk gevinst.
Jeg har nedsat min brændingstemperatur, og er blevet meget mere bevidst om at brænde keramikken på en el-besparende måde.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?

Arbejd ud fra devisen, at nye idéer og udtryk, tænkes ud fra hvad du har. Jeg har vænnet mig til, at arbejde med farver, der ikke nødvendigvis kan genskabes. Så hver gang du skal købe nyt: overvej, om noget du allerede har i gemmerne kan tilpasses, genbruges.

Jeg smider aldrig råmaterialer ud, men bruger dem på nye måder - eksempelvis glasurer blandet i leret eller blåler blandet i glasurerne. På den måde rækker det jeg har på hylderne virkelig langt.

Min erfaring er, at udtrykket bliver stærkere af omhu og kærlighed til materialerne.
Transport er et oplagt område at være mere bæredygtig. Jeg har lavet Co2-regnskab ud fra de oplysninger, jeg har kunnet finde på mine materialer og mit virke og kan konstatere, at en stor del af udledningen ligger i transportdelen. Groft sagt er der ikke meget mening i at spare på udledningen i tilblivelsen, hvis der derefter kommer en høj udledning ved transport.

@formuleret

Navn: Maria Sparre-Petersen

Beskriv dit virke
Jeg er i øjeblikket ansat som lektor med undervisningsopgaver på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering. Derudover sidder jeg i legatudvalget for Kunsthåndværk og Design under Statens Kunstfond samt i bestyrelsen for Glas – Museet for glaskunst. Jeg driver også en kunstnerisk virksomhed i eget navn.
Min forskning omfatter praksisbaserede undersøgelser af, hvordan bæredygtige principper kan integreres i kunstneriske processer, samt teoretiske studier af æstetik med fokus på en generativ frem for en refleksiv tilgang til emnet.

Hvordan har du fokus på bæredygtighed?
Min tilgang til bæredygtighed involverer kunstnerisk, teoretisk og praktisk forskning samt undervisning. Jeg argumenterer for, at en tilpasning af bæredygtige principper kan åbne for udviklingen af originale æstetiske udtryk, og jeg har fokus på uforudsigelige æstetiker, der afspejler tab af kontrol og en accept af naturens kræfters indflydelse på materialerne.

Hvad er din anbefaling til kunsthåndværkere/designere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Jeg anbefaler en pragmatisk frem for en idealistisk-perfektionistisk tilgang. Når mine studerende giver udtryk for skam, frygt, frustration eller endda vrede i forhold til de kriser, vi står over for, opfordrer jeg til handling og forsøger at fremkalde handlekraft og styrkelse af selvforståelsen gennem inspiration fra andre kunstneres arbejde samt gennem samarbejde og videndeling.

Beskriv dit virke
Jeg er uddannet kandidat i tekstildesign fra Det Kongelige Akademi og har en bachelor i Fine Arts – Painting and Printmaking fra Glasgow School of Art i Skotland. Mit virke er en kombination af kunstnerisk praksis og produktudvikling, og jeg arbejder i spændingsfeltet mellem traditionelt håndværk og moderne industriel produktion.

Jeg har arbejdet og studeret tekstildesign (primært vævning) og kunsthistorie i blandt andet Japan, Italien, Holland, Skotland og Frankrig, hvilket har givet mig et bredt og nuanceret blik på tekstiler, form og farver. I dag arbejder jeg fra mit eget studie som tekstildesigner og farvespecialist, blandt andet hos ACT Architectural Colour Tools.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Bæredygtighed er en grundsten i mit arbejde. Jeg anvender og eksperimenterer med cirkulære og plantebaserede materialer som hamp, alger, citrusfibre og bambus og har et stort fokus på produktudviklingsfasen, hvor jeg arbejder med teknikker, der har potentiale til at forlænge tekstilers levetid og æstetiske relevans over tid.

Gennem min kombination af analogt håndværk og industrielle metoder skaber jeg designs, der forener funktionalitet, æstetik og ansvarlig produktion. Mit mål er at give tekstiler en poetisk og varig værdi, som engagerer brugeren og skaber en følelsesmæssig tilknytning til materialet.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Start med at undersøge materialernes oprindelse, tilblivelse og egenskaber. Det kan være en jungle at forstå og navigere i certificeringer og bæredygtighedskrav, men jeg har flere gange oplevet at få et bedre overblik via Tekstilrevolutionens vidensunivers og deres hjemmeside generelt. De formidler kompleks viden på en tilgængelig måde og har fokus på både klima, etik og materialeforståelse.

En podcast, jeg varmt kan anbefale, er Material Matters med Grant Gibson. Her taler han med designere, kunstnere og producenter om ét specifikt materiale ad gangen – alt fra ler, papir og glas til tekstil og træ. Det giver en dybdegående indsigt i materialets muligheder, historie og betydning – og understreger, hvor vigtig materialeforståelse er i en bæredygtig praksis.

Gør dig umage og nørd detaljerne i produktudviklingen – det er ofte dér, det poetiske opstår. Jeg tror på, at når man bruger tid, lever med sine kreative tanker og eksperimenter, kan man skabe en kvalitet og en følelsesmæssig værdi, der kan mærkes af modtageren. Det er i de små detaljer, den store forskel ligger. Når noget er skabt med nærvær og fordybelse, forlænges brugsfasen, og glæden ved det varer ved.