Lyt med og bliv klogere på tarmskind som materiale.

Nu kan du lytte med online til foredrag på Grønlands Nationalmuseum om 3 indgange til at arbejde med det fascinerende materiale tarmskind. I forbindelse med særudstillingen Puggut Anernerat / Breathing Membranes fortæller skindsyerske Sofie Amondsen (GL), tekstilkunstner Julie Bach (DK) og museumsinspektør i den immaterielle kulturarv Randi Sørensen Johansen (GL) om hver deres måde at arbejde med tarmskind fra et håndværkmæssigt, kunstnerisk og historisk perspektiv.

Glasurrester ender ofte i vasken, men de kan med fordel samles sammen og bruges til nye glasurer eller som supplement til allerede eksisterende glasurer.

Se her hvordan de gør på Ry Højskole.

Kan vi hente inspiration i en tid, hvor ressourcer var knappe, og reparation var en selvfølge?

Det undersøger højskolen i en ny podcastserie skabt i samarbejde med journalist og historiker Dorthe Chakravarty.

I fem episoder dykker vi ned i fortællinger om naturfarver, habitten, mønsterstrik og broderier - med historiske afsæt og klare tråde til nutiden. Gennem interviews med elever, undervisere og eksperter forbindes fortidens håndværk med nutidens
tekstile virkelighed og inviterer lytteren til at udforske tekstile traditioner på en engagerende og lettilgængelig måde.

Vil du lytte med? Så finder du podcasten her inklusiv supplerende billedmateriale.

Hør historier og færdigheder fra kunsthåndværkernes verden. Podcasten er en del af det EU-finansierede forskningsprojekt HEPHAESTUS. Mød bl.a. keramiker Anna Maria Sand Jensen, der fortæller om om sit arbejde med at omdanne affald til værker. Bemærk PodCraft er på engelsk.

Hvad sker der med designfaget, når fokus flytter sig fra form til systemer, materialer og sammenhænge? Kunstner og designer Bonnie Hvillum arbejder i krydsfeltet mellem æstetik og ansvar og udfordrer forestillingen om, hvad en designers rolle bør være i en verden med begrænsede ressourcer.

Et forskningsprojekt har gennem 3 år undersøgt og udviklet cases, hvor afskær og affaldsmaterialer bliver til nye produkter. Se film, lyt til podcast og læs mere om de inspirerende projekter fra Aalborg Universitet - ReshapeWaste.

Material Matters med Grant Gibson er en podcast, hvor værten taler med designere, producenter, kunstnere, arkitekter og producenter om deres forhold til et bestemt materiale eller en teknik, som de er uløseligt forbundet med.
Obs. på engelsk.

Her kan du læse fakta og lovgivning om plast.

Podcasten Design Lab udforsker, hvordan bæredygtigt design kan blive dagsordensættende og ændre verden. Design spiller nemlig en central rolle i en tid, hvor vores forbrugs- og produktionskultur er nødt til at ændre sig radikalt i en mere cirkulær retning.

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer
Jeg tog afgang med en master i Keramisk Design fra Kunstakademiets Designskole i 2018. Jeg arbejder primært med skulptur alene eller i kunstneriske samarbejder. Mit fokus ligger på materialers egen vilje og de kraftfulde processer, der omdanner råstofferne i den keramiske brænding. Siden min afgang har jeg fokuseret på samspillet mellem det intenderede design og den selvgenererende form. Jeg deler et keramisk værksted i Hellerup med en kollega.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Ler og mineraler til keramisk produktion er ikke ressourcer, der reproduceres. På et tidspunkt vil de være opbrugt, og i feltet oplever vi allerede, at der er råstoffer, der ikke længere kan fås. Jeg er en del af Ødeland, et projekt, der handler om at genanvende knust højbrændt keramisk affald. Vi fokuserer især på sanitet. Vi undersøger det håndværksmæssige og æstetiske potentiale, og vi arbejder på en model, hvor affaldet testes, knuses og distribueres på affaldsstationen. Ambitionen er at genanvendt højbrændt keramisk affald vil blive tilgængeligt som et testet og brugbart råstof på lige fod med de jomfruelige råstoffer, vi som keramikere bruger i vores praksis. Denne form for genanvendelse vil reducere de enorme mængder af affald, som pt. bortskaffes. Desuden vil det reducere forbruget af jomfruelige råstoffer. Genanvendelse af keramisk affald skal foregå på en skala, der løfter ansvaret ud af den enkelte keramikers værksted af praktiske, økonomiske og sundhedsmæssige grunde.
I projekt Ødeland arbejder vi desuden med affaldsglas og affald fra stenbrudsindustrien. Laboratorieglas bliver ikke genanvendt i særlig stort omfang og har vist sig at være meget velegnet til glasurfremstilling. I forarbejdningen af sten opstår et fint stengranulat som dumpes i stenbrudssøerne, men som kan anvendes i ler og glasurer. Vi fokuserer især på Rønne Granit.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Vi er i en transition, hvor alle er klar over at vi er nødt til at forholde os til ressourceforbrug og fremstillingsmåder, men vi mangler konkrete løsninger. På det keramiske felt er problematikken virkelig svær, fordi vi bygger på årtusinders tradition for at bruge råstoffer, som ikke gendannes. Vi skal til at se anderledes på, hvad råstoffer er. Vi skal til at tænke i genanvendelse på en skala, der går langt ud over den selvfølgelige genanvendelse af ubrændt ler, der foregår på alle keramiske værksteder.
I projekt Ødeland har vi afholdt to samtalesaloner om bæredygtighed og æstetik. Optagelserne er tilgængelige fra projektets hjemmeside. Her kan man også finde opskrifter, hvori knust sanitet, glasaffald og affald fra stenbrudsindustrien indgår. Se projektets hjemmeside.

Udgivet: 2. juli 2025