GenJord inviterede i foråret 2024 forfatter trendanalytiker og bæredygtighedresearcher Kristine Harper til en talk om den æstetiske dimension af bæredygtighed.

Æstetik er en afgørende omend ofte overset del af bæredygtighedsdebatten, som ofte primært handler om ressourceoptimering og certificeringer.

Kristine Harper er bosat på Bali og derfor foregik talken online. Lyt med her:

Glasurrester ender ofte i vasken, men de kan med fordel samles sammen og bruges til nye glasurer eller som supplement til allerede eksisterende glasurer.

Se her hvordan de gør på Ry Højskole.

Hør historier og færdigheder fra kunsthåndværkernes verden. Podcasten er en del af det EU-finansierede forskningsprojekt HEPHAESTUS. Mød bl.a. keramiker Anna Maria Sand Jensen, der fortæller om om sit arbejde med at omdanne affald til værker. Bemærk PodCraft er på engelsk.

Få konkrete tal på udledningen af hhv. lertøj og stentøj foretaget af de to keramikere Jette Sørensen og Anna Andersen. Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

Hvad sker der med designfaget, når fokus flytter sig fra form til systemer, materialer og sammenhænge? Kunstner og designer Bonnie Hvillum arbejder i krydsfeltet mellem æstetik og ansvar og udfordrer forestillingen om, hvad en designers rolle bør være i en verden med begrænsede ressourcer.

Et forskningsprojekt har gennem 3 år undersøgt og udviklet cases, hvor afskær og affaldsmaterialer bliver til nye produkter. Se film, lyt til podcast og læs mere om de inspirerende projekter fra Aalborg Universitet - ReshapeWaste.

Her kan du læse fakta og lovgivning om plast.

Læs om kunstens udfoldelse som medspiller i konkrete klimaprojekter, i behandlingen af nutidens klimamæssige udfordringer og i udviklingen af fremtidens løsninger.

Center for Bæredygtighed i Kulturlivet har gennemført en digital spørgeskemaundersøgelse i kunsthåndværk- og designbranchen.

Hovedresultater

Undersøgelsen viser, at kunsthåndværkerne og designerne er optaget af den grønne dagsorden:

93 % motiveres af etiske og moralske hensyn snarere end økonomiske incitamenter eller eksternt pres.

64 % af respondenterne arbejder aktivt med klima og miljø i deres daglige praksis.

Over 90 % af respondenterne arbejder som selvstændige – og de fleste arbejder med unikaproduktion.

Samtidig viser analysen, at der stadig er væsentlige barrierer og blinde pletter:

50 % peger på manglende viden som den største barriere for at kunne reducere klimaaftrykket.

Selvom den grønne dagsorden vægtes højt, er bæredygtige praksisser ikke fuldt udbredt, primært pga. mangel på viden, værktøjer og økonomiske ressourcer.
Ifølge respondenterne er der behov for viden, værktøjer og netværk, der kan hjælpe med at omsatte de grønne ambitioner til konkret handling.

Green Craft & Design Guide er skabt for at imødekomme denne udfordring.

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer
Jeg tog afgang med en master i Keramisk Design fra Kunstakademiets Designskole i 2018. Jeg arbejder primært med skulptur alene eller i kunstneriske samarbejder. Mit fokus ligger på materialers egen vilje og de kraftfulde processer, der omdanner råstofferne i den keramiske brænding. Siden min afgang har jeg fokuseret på samspillet mellem det intenderede design og den selvgenererende form. Jeg deler et keramisk værksted i Hellerup med en kollega.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Ler og mineraler til keramisk produktion er ikke ressourcer, der reproduceres. På et tidspunkt vil de være opbrugt, og i feltet oplever vi allerede, at der er råstoffer, der ikke længere kan fås. Jeg er en del af Ødeland, et projekt, der handler om at genanvende knust højbrændt keramisk affald. Vi fokuserer især på sanitet. Vi undersøger det håndværksmæssige og æstetiske potentiale, og vi arbejder på en model, hvor affaldet testes, knuses og distribueres på affaldsstationen. Ambitionen er at genanvendt højbrændt keramisk affald vil blive tilgængeligt som et testet og brugbart råstof på lige fod med de jomfruelige råstoffer, vi som keramikere bruger i vores praksis. Denne form for genanvendelse vil reducere de enorme mængder af affald, som pt. bortskaffes. Desuden vil det reducere forbruget af jomfruelige råstoffer. Genanvendelse af keramisk affald skal foregå på en skala, der løfter ansvaret ud af den enkelte keramikers værksted af praktiske, økonomiske og sundhedsmæssige grunde.
I projekt Ødeland arbejder vi desuden med affaldsglas og affald fra stenbrudsindustrien. Laboratorieglas bliver ikke genanvendt i særlig stort omfang og har vist sig at være meget velegnet til glasurfremstilling. I forarbejdningen af sten opstår et fint stengranulat som dumpes i stenbrudssøerne, men som kan anvendes i ler og glasurer. Vi fokuserer især på Rønne Granit.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Vi er i en transition, hvor alle er klar over at vi er nødt til at forholde os til ressourceforbrug og fremstillingsmåder, men vi mangler konkrete løsninger. På det keramiske felt er problematikken virkelig svær, fordi vi bygger på årtusinders tradition for at bruge råstoffer, som ikke gendannes. Vi skal til at se anderledes på, hvad råstoffer er. Vi skal til at tænke i genanvendelse på en skala, der går langt ud over den selvfølgelige genanvendelse af ubrændt ler, der foregår på alle keramiske værksteder.
I projekt Ødeland har vi afholdt to samtalesaloner om bæredygtighed og æstetik. Optagelserne er tilgængelige fra projektets hjemmeside. Her kan man også finde opskrifter, hvori knust sanitet, glasaffald og affald fra stenbrudsindustrien indgår. Se projektets hjemmeside.

Udgivet: 2. juli 2025