Danske Kunsthåndværkere & Designere guider dig i den grønne omstilling
Iryna Kucher
Iryna Kucher

Designforsker: Vi skal forlænge brugsfasen

Q&Q med Iryna Kucher, PhD, eco-social designer og designforsker.

Beskriv dit virke

Min praksis ligger i krydsfeltet mellem bæredygtigt design og tøjforbrug. Mere specifikt er jeg interesseret i fortidens almindelige forbrugsvaner som kilde til en bæredygtig fremtid og i tværfaglige forskningsmetoder og pædagogikker, der bygger bro mellem designforskning og samfundsvidenskab.

I min monografi med titlen ‘Designing Engagements with Mending. An exploration of clothing repair practices in Western and post-Soviet contexts’ (2024) undersøgte jeg, hvorfor og hvordan mennesker reparerer tøj i hjemlige omgivelser i Ukraine og Danmark. Til dette formål anvendte jeg garderobestudier, deltagerbaseret tekstilfremstilling og forskellige typologier af designforskningsartefakter. Nogle af de artefakter, jeg designede, blev optaget i den permanente samling på det italienske observatorium for industrielt design (ADI), nomineret til Danish Design Award og udstillet internationalt. I øjeblikket fortsætter jeg med at forske i infrastrukturen for reparation af tøj med det formål at reintegrere reparation i uddannelse på forskellige niveauer.

Hvordan har du fokus på bæredygtighed?
Jeg er optaget af bæredygtighed på forskellige niveauer, fra min designforskning til min pædagogiske praksis og min dagligdag. Alle disse niveauer har noget at gøre med fortidens utilsigtede, men reelle bæredygtighedspraksis. I min forskning har jeg specialiseret mig i praksisformer, der har med vedligeholdelse af garderoben og beregning af materialeforbrug at gøre, og som har til formål at forlænge tøjets brugstid.
I dag anerkendes disse praksisformer som nogle af de mest effektive bæredygtighedsstrategier. I min undervisning, for eksempel på Designskolen Kolding, underviste jeg tidligere i et kursus med titlen »Læring fra fortiden«, hvor studerende kunne genopdage næsten glemte bæredygtige praksisser fra fortiden og oversætte dem til nutidige sammenhænge, samt livscyklus-tænkning og livscyklusvurdering, som er afgørende, når det kommer til design af bæredygtige produkter og tjenester. Endelig anvender jeg i min dagligdag en lang række bæredygtige praksisser, der spænder fra transport til bæredygtigt forbrug af mad og tøj, og disse valg styrker yderligere mit engagement i bæredygtighed.

Hvad er din anbefaling til kunsthåndværkere/designere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Bæredygtighed er et meget komplekst emne, og det er ret vanskeligt at sammenfatte en lang række forskellige tilgange og metoder til bæredygtighed i et enkelt kort svar. Hvis jeg skal gøre det, vil jeg dog anbefale designere at se på deres design (uanset om det er et produkt, en service eller et socio-teknisk system) gennem et livscyklusperspektiv. Designere har mulighed for at mindske deres produkters miljøpåvirkning i hver af livscyklusfaserne (udvinding af materialer, forarbejdning, fremstilling, distribution, brug og bortskaffelse).

Jeg vil især foreslå, at man ser på forbrugsfasen og brugernes forbrugsvaner, da denne forståelse kan forme designet og potentielt øge den samlede brugstid for produkter hos forskellige brugere. Generelt kan forlængelsen af produktets brugsfase opnås på forskellige måder, herunder videresalg af brugte varer, byttehandel, bedre pleje og reparation. Derfor vil jeg opfordre designere til at udforske disse områder og de materialer, vi allerede har i omløb, og samtidig reflektere over, hvad vi virkelig har brug for at skabe i en verden med overflod.

Læs nomineringen til Danish Design Award

Gå til side
Læs mere

Publikation: Hvordan designer man til mindre forbrug?

Den Skandinaviske Designhøjskole har samlet en række metoder og redskaber efter et symposium for branchen. Målet er at designe til mindre forbrug indenfor mode- og tekstil.

Gå til side
Læs mere
HEPHAESTUS
HEPHAESTUS

Lyt til PodCraft

Hør historier og færdigheder fra kunsthåndværkernes verden. Podcasten er en del af det EU-finansierede forskningsprojekt HEPHAESTUS. Mød bl.a. keramiker Anna Maria Sand Jensen, der fortæller om om sit arbejde med at omdanne affald til værker. Bemærk PodCraft er på engelsk.

Gå til side
Læs mere
Jette Sørensen og Anna Andersen
Jette Sørensen og Anna Andersen

Undersøgelse: Udledningen af CO2 ved lertøj og stentøj

Få konkrete tal på udledningen af hhv. lertøj og stentøj foretaget af de to keramikere Jette Sørensen og Anna Andersen. Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

Gå til side
Læs mere
Natural Material Studio
Natural Material Studio

Behøver vi at stræbe efter holdbarhed?

Hvad sker der med designfaget, når fokus flytter sig fra form til systemer, materialer og sammenhænge? Kunstner og designer Bonnie Hvillum arbejder i krydsfeltet mellem æstetik og ansvar og udfordrer forestillingen om, hvad en designers rolle bør være i en verden med begrænsede ressourcer.

Gå til side
Læs mere
Aalborg Universitet
Aalborg Universitet

ReshapeWaste: Fra affald og rester til nye produkter

Et forskningsprojekt har gennem 3 år undersøgt og udviklet cases, hvor afskær og affaldsmaterialer bliver til nye produkter. Se film, lyt til podcast og læs mere om de inspirerende projekter fra Aalborg Universitet - ReshapeWaste.

Gå til side
Læs mere
DI
DI

Bliv klogere på plast

Her kan du læse fakta og lovgivning om plast.

Gå til side
Læs mere
BKF
BKF

Kunsten i klimaarbejdet – Fordringer for forandring

Læs om kunstens udfoldelse som medspiller i konkrete klimaprojekter, i behandlingen af nutidens klimamæssige udfordringer og i udviklingen af fremtidens løsninger.

Gå til side
Læs mere
DDC
DDC

Fem japanske principper for mindre forbrug

Dyk ned i, hvordan design – i samspil med fem japanske filosofiske principper – kan hjælpe virksomheder med at tage det næste afgørende skridt mod en cirkulær økonomi. En reel omstilling kræver et systemisk skifte, hvor vi gentænker vores forbrugsmønstre, forretningsmodeller og fordeling af ressourcer. Det handler om at genoverveje, hvad et meningsfuldt liv med mindre forbrug egentlig indebærer. Design spiller en nøglerolle i at forme denne forandring – på tværs af niveauer og sektorer.

Gå til side
Læs mere
Christina Christensen
Christina Christensen

Undersøgelse: stor interesse i den grønne dagsorden

Center for Bæredygtighed i Kulturlivet har gennemført en digital spørgeskemaundersøgelse i kunsthåndværk- og designbranchen.

Hovedresultater

Undersøgelsen viser, at kunsthåndværkerne og designerne er optaget af den grønne dagsorden:

93 % motiveres af etiske og moralske hensyn snarere end økonomiske incitamenter eller eksternt pres.

64 % af respondenterne arbejder aktivt med klima og miljø i deres daglige praksis.

Over 90 % af respondenterne arbejder som selvstændige – og de fleste arbejder med unikaproduktion.

Samtidig viser analysen, at der stadig er væsentlige barrierer og blinde pletter:

50 % peger på manglende viden som den største barriere for at kunne reducere klimaaftrykket.

Selvom den grønne dagsorden vægtes højt, er bæredygtige praksisser ikke fuldt udbredt, primært pga. mangel på viden, værktøjer og økonomiske ressourcer.
Ifølge respondenterne er der behov for viden, værktøjer og netværk, der kan hjælpe med at omsatte de grønne ambitioner til konkret handling.

Green Craft & Design Guide er skabt for at imødekomme denne udfordring.

Gå til side
Læs mere
2