Navn: Anne Louise Bang

Beskriv dit virke
Jeg arbejder som forsker og underviser på Forskningscenter for Tekstil, Design & Cirkularitet på VIA University College, hvor jeg er forskningsleder for programmet Design for Lang Levetid. Forskningscentret understøtter VIAs uddannelser indenfor design og business, som har ca. 1000 studerende.

I programmet er vi optaget af, hvilken rolle design kan spille for grøn omstilling og bæredygtig udvikling i et planetarisk perspektiv. Mine væsentligste forskningsbidrag ligger inden for tekstildesign og beklædning. Mit bidrag er både praktisk og teoretisk, da jeg har været så heldig at få mulighed for lægge en forskeruddannelse til min praktiske tekstildesignbaggrund.

Hvordan har du fokus på bæredygtighed?
Jeg er især optaget af den grønne omstilling af branchen lige fra mikrovirksomheder til de store spillere, herunder hvordan fagets praksis samt udøveres færdigheder, kompetencer og viden kan bidrage til denne. Jeg arbejder missionsdrevet, hvilket betyder, at jeg arbejder med at skabe forandring. Det gør jeg ved at tilbyde min dybe faglighed til tværfaglige projekter, der arbejder med samfundsmæssigt relevante problemstillinger.

Min forskning er eksperimenterende og praksisbaseret, og jeg arbejder med udgangspunkt i tekstile materialer. Jeg udforsker og udfordrer: de systemer og strukturer, der ligger bag produktion og brug af tekstilprodukter, lang levetid, udvikling af alternative og nye materialer, potentialet i at etablere flere brugscyklusser inden vi skiller os af med vores ting samt betydningen af prototyper for vidensflowet mellem forskellige aktører og interessenter.

Derudover har jeg udviklet flere dialogværktøjer i tæt samarbejde med forskerkollegaer, industriens interessenter, og borgere for at skabe viden om interaktion med og brug af tøj og tekstiler.

Hvad er din anbefaling til kunsthåndværkere/designere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Alle, der arbejder med tekstilmaterialer og -produkter, véd, at det er komplekst. Der er ikke et quick fix, men mange krav at leve op til, hvis man vil arbejde ansvarligt og bæredygtigt. Derfor er mit råd til andre kunsthåndværkere og designere, at det er vigtigt at handle. Et skridt bliver hurtigt til mange, og sådan er det også med bæredygtighed. Lad være med at sige at noget er bæredygtigt, men fortæl i stedet hvilke bæredygtige overvejelser og handlinger, der er foretaget for hvert enkelt produkt.

Hør historier og færdigheder fra kunsthåndværkernes verden. Podcasten er en del af det EU-finansierede forskningsprojekt HEPHAESTUS. Mød bl.a. keramiker Anna Maria Sand Jensen, der fortæller om om sit arbejde med at omdanne affald til værker. Bemærk PodCraft er på engelsk.

I dag er smykker ofte reduceret til masseproducerede accessories, styret af modens skiftende strømninger og solgt i fast fashion-butikker. Tanken om at købe et smykke hos en guldsmed hører næsten en svunden tid til. Alligevel vokser der i takt med nye langsomheds-tendenser en bølge af mere etisk og bevidst forbrug frem, som også smitter af på lysten til at investere i kunsthåndværk – og det fornemmer smykkekunstner Janne Krogh Hansen tydeligt.

Jeg spørger, om hun nogle gange bliver påvirket af de modestrømninger, der er inden for smykkedesign, hvortil hun svarer, “at man naturligvis altid er et barn af sin tid,” og hun lader sig også inspirere af trends og tendenser. Men i kunsthåndværket findes der per definition en anden rytme – en indbygget langsomhed og en kærlighed til materialet, der rækker ud over det flygtige.

Janne Krogh Hansen er uddannet smykkekunstner fra Institut for Ædelmetal og har i år modtaget det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Sammen med sin partner Karl Ejnar Nybo driver hun guldsmedeværkstedet Goldfingers i København.

Uddraget er skrevet af Kristine Harper, forfatter og bæredygtighedsresearcher.
Læs hele artiklen i Formkraft.

Hvad sker der med designfaget, når fokus flytter sig fra form til systemer, materialer og sammenhænge? Kunstner og designer Bonnie Hvillum arbejder i krydsfeltet mellem æstetik og ansvar og udfordrer forestillingen om, hvad en designers rolle bør være i en verden med begrænsede ressourcer.

Et forskningsprojekt har gennem 3 år undersøgt og udviklet cases, hvor afskær og affaldsmaterialer bliver til nye produkter. Se film, lyt til podcast og læs mere om de inspirerende projekter fra Aalborg Universitet - ReshapeWaste.

Her kan du læse fakta og lovgivning om plast.

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer
Jeg tog afgang med en master i Keramisk Design fra Kunstakademiets Designskole i 2018. Jeg arbejder primært med skulptur alene eller i kunstneriske samarbejder. Mit fokus ligger på materialers egen vilje og de kraftfulde processer, der omdanner råstofferne i den keramiske brænding. Siden min afgang har jeg fokuseret på samspillet mellem det intenderede design og den selvgenererende form. Jeg deler et keramisk værksted i Hellerup med en kollega.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Ler og mineraler til keramisk produktion er ikke ressourcer, der reproduceres. På et tidspunkt vil de være opbrugt, og i feltet oplever vi allerede, at der er råstoffer, der ikke længere kan fås. Jeg er en del af Ødeland, et projekt, der handler om at genanvende knust højbrændt keramisk affald. Vi fokuserer især på sanitet. Vi undersøger det håndværksmæssige og æstetiske potentiale, og vi arbejder på en model, hvor affaldet testes, knuses og distribueres på affaldsstationen. Ambitionen er at genanvendt højbrændt keramisk affald vil blive tilgængeligt som et testet og brugbart råstof på lige fod med de jomfruelige råstoffer, vi som keramikere bruger i vores praksis. Denne form for genanvendelse vil reducere de enorme mængder af affald, som pt. bortskaffes. Desuden vil det reducere forbruget af jomfruelige råstoffer. Genanvendelse af keramisk affald skal foregå på en skala, der løfter ansvaret ud af den enkelte keramikers værksted af praktiske, økonomiske og sundhedsmæssige grunde.
I projekt Ødeland arbejder vi desuden med affaldsglas og affald fra stenbrudsindustrien. Laboratorieglas bliver ikke genanvendt i særlig stort omfang og har vist sig at være meget velegnet til glasurfremstilling. I forarbejdningen af sten opstår et fint stengranulat som dumpes i stenbrudssøerne, men som kan anvendes i ler og glasurer. Vi fokuserer især på Rønne Granit.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Vi er i en transition, hvor alle er klar over at vi er nødt til at forholde os til ressourceforbrug og fremstillingsmåder, men vi mangler konkrete løsninger. På det keramiske felt er problematikken virkelig svær, fordi vi bygger på årtusinders tradition for at bruge råstoffer, som ikke gendannes. Vi skal til at se anderledes på, hvad råstoffer er. Vi skal til at tænke i genanvendelse på en skala, der går langt ud over den selvfølgelige genanvendelse af ubrændt ler, der foregår på alle keramiske værksteder.
I projekt Ødeland har vi afholdt to samtalesaloner om bæredygtighed og æstetik. Optagelserne er tilgængelige fra projektets hjemmeside. Her kan man også finde opskrifter, hvori knust sanitet, glasaffald og affald fra stenbrudsindustrien indgår. Se projektets hjemmeside.

Udgivet: 2. juli 2025

Kan en sanselig tilgang til verden være en måde at skabe omsorg for det, der omgiver os? Tekstildesignstuderende Signe Rødkjær Griffin undersøger, hvordan sanselige erfaringer og kropslig viden om materialitet kan skabe grobund for en mere bæredygtig fremtid.

Beskriv dit virke:
Jeg er uddannet BA i Glas & Keramik fra Det Kgl. Akademi i Januar 2025 og bor nu i
København, hvor jeg snart starter kandidatuddannelsen Strategisk Design og
Entreprenørskab på Det Kgl. Akademi / CBS. Jeg er del af et fællesværksted på FABRIKKEN for Kunst og Design med andre designere og kunstnere. Her fortsættes min materialebaserede research med fokus på rest- og affaldsmaterialer– ofte i samarbejde med virksomheder, arkitekter og aktører i krydsfeltet mellem det byggede og det kunstneriske. I centrum er udviklingen af design lavet med glasur og ler af sekundære ressourcer i samspil med mine værdier.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Siden studiestart har bæredygtighed været kernen i min praksis. Mit spørgsmål i
glasurkemitimen – “Hvornår kommer materialerne tilbage i jorden?” – blev et vendepunkt.
Mineindustrien har menneskelige og miljømæssige konsekvenser, håndværk og sanselighed savnes i samfundet, og bjerge af affald ophobes i tons. Det blev startskuddet til min research. Jeg har siden udviklet ler og glasur af affald og biprodukter – bl.a. i samarbejde med Danæg A/S med æggeskaller, strå fra en Bornholmsk gård og keramikskår fra lokale værksteder. Projektet hedder Unwasted, hvor omsat affald bliver sanselige fliser til bygningsfacader og udsmykning. Jeg undersøger, hvordan affald kan få ny værdi – taktile for mennesker, som materiale og æstetik - gennem design og håndværk. Fliserne vækker nysgerrighed og giver glemte mure, bygninger og rum nyt liv.
Jeg har udviklet 100+ opskrifter bestående af 10–100 % affaldsmaterialer med varierende farver, teksturer og materialitet. Unwasted anvendes også til kopper og bringer affald ind på bordet som design. Projektet har modtaget bl.a. 15. Juni Fondens Hæderspris, støtte fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond og Red Dot Award–Sustainable Design 2025.

Anbefaling til andre udøvere:
Bæredygtighed kan være materiale, metode og mening. Eksperimentér frit – ikke alt lykkes, men viden bygges på. Gem tests, skriv ned, tag billeder. Stil spørgsmål til din praksis: Kan energiforbruget sænkes? Kan affald genbruges? Giv plads til intuition og observation – og inviter andre til at give feedback. Når bæredygtighed integreres i processen, åbner det for nye æstetiske og etiske muligheder. Perfekte svar er ikke hovedfokus, men at stille spørgsmål og finde kreative løsninger – med hænder, hjerte og omtanke.

Instagram: @annamaria.sandjensen

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer
Jeg er uddannet tekstildesigner fra Designskolen Kolding og arbejder aktuelt fra et værkstedsfællesskab i København. Her udvikler jeg materialer, prøver og undervisningsforløb med fokus på kreativitet og bæredygtighed. Mit virke centrerer sig omkring at skabe en mere kreativ, bæredygtig og ressourcebevidst grunduddannelse, hvor børn og unge får redskaber til at blive reflekterede og ansvarlige forbrugere. Jeg rejser rundt i hele landet for at afholde workshops og undervisningsforløb for børn, unge og undervisere.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Jeg arbejder med bæredygtighed gennem formidling og undervisning, der retter sig mod børn og unge. Gennem workshops og undervisningsforløb er formålet at sætte fokus på materialelære, ressourceforbrug og håndarbejdsfærdigheder, som fx syning, broderi og generelt metoder der kan forlænge levetiden for det tøj og materialer vi har. Med undervisningen får de unge en klar forståelse af tøjproduktionen, og hvorfor det er vigtigt at forholde os til forsyningskæden.

Formålet er at skabe forståelse for de sociale og miljømæssige konsekvenser af vores forbrug samt at inspirere til refleksion og handling. Ved at kombinere praksisnære teknikker med viden om tekstilindustriens strukturer, ønsker jeg at styrke unges evne til at træffe bæredygtige valg – og vække nysgerrighed for, hvad man selv kan gøre for at tage ansvar som forbruger.

En kerneværdi for undervisningen er at skabe en positiv oplevelse med at skabe selv, og forhåbentlig skabe et fællesskab omkring den forskel vi kan gøre som forbrugere.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Noget af det mest værdifulde i arbejdet med bæredygtighed har for mig været mødet med andre, der også skaber – både nybegyndere og erfarne. I disse møder opstår nye perspektiver, idéer og samarbejder, der rækker ud over det enkelte værksted. Udfordringerne, vi står overfor, kræver netop, at vi gentænker den industri, vi er en del af. Tekstilbranchen er stadig præget af konkurrence og individualisme, men netop derfor er det vigtigt, at vi ser hinanden som medspillere frem for konkurrenter.
Ved at mødes som samarbejdspartnere – og tage fælles ansvar – står vi stærkere i arbejdet med at forandre en industri, der trods advarsler fortsætter med overproduktion og ressourceforbrug i højt tempo.

Forandring sker ikke alene. Den sker i fællesskab, når vi deler viden, erfaringer og tvivl, og når vi tør arbejde langsomt, undersøgende og med respekt for materialer, ressourcer og processer.

Derfor er min anbefaling at søge samtalen med andre. Find fællesskaber, del praksis og vær åben for samarbejde – også på tværs af fagligheder og erfaring. Det er i udvekslingen, at nye muligheder opstår.

Der findes mange stærke initiativer og organisationer, der tilbyder gratis workshops og aktiviteter, hvor man kan få hjælp og redskaber til at reparere, genskabe og udvikle nyt af det, vi allerede har. Det er steder, hvor man både lærer og bidrager – og samtidig bliver en del af et fællesskab, der arbejder for en mere bæredygtig fremtid.