Navn: Anne Louise Bang

Beskriv dit virke
Jeg arbejder som forsker og underviser på Forskningscenter for Tekstil, Design & Cirkularitet på VIA University College, hvor jeg er forskningsleder for programmet Design for Lang Levetid. Forskningscentret understøtter VIAs uddannelser indenfor design og business, som har ca. 1000 studerende.

I programmet er vi optaget af, hvilken rolle design kan spille for grøn omstilling og bæredygtig udvikling i et planetarisk perspektiv. Mine væsentligste forskningsbidrag ligger inden for tekstildesign og beklædning. Mit bidrag er både praktisk og teoretisk, da jeg har været så heldig at få mulighed for lægge en forskeruddannelse til min praktiske tekstildesignbaggrund.

Hvordan har du fokus på bæredygtighed?
Jeg er især optaget af den grønne omstilling af branchen lige fra mikrovirksomheder til de store spillere, herunder hvordan fagets praksis samt udøveres færdigheder, kompetencer og viden kan bidrage til denne. Jeg arbejder missionsdrevet, hvilket betyder, at jeg arbejder med at skabe forandring. Det gør jeg ved at tilbyde min dybe faglighed til tværfaglige projekter, der arbejder med samfundsmæssigt relevante problemstillinger.

Min forskning er eksperimenterende og praksisbaseret, og jeg arbejder med udgangspunkt i tekstile materialer. Jeg udforsker og udfordrer: de systemer og strukturer, der ligger bag produktion og brug af tekstilprodukter, lang levetid, udvikling af alternative og nye materialer, potentialet i at etablere flere brugscyklusser inden vi skiller os af med vores ting samt betydningen af prototyper for vidensflowet mellem forskellige aktører og interessenter.

Derudover har jeg udviklet flere dialogværktøjer i tæt samarbejde med forskerkollegaer, industriens interessenter, og borgere for at skabe viden om interaktion med og brug af tøj og tekstiler.

Hvad er din anbefaling til kunsthåndværkere/designere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Alle, der arbejder med tekstilmaterialer og -produkter, véd, at det er komplekst. Der er ikke et quick fix, men mange krav at leve op til, hvis man vil arbejde ansvarligt og bæredygtigt. Derfor er mit råd til andre kunsthåndværkere og designere, at det er vigtigt at handle. Et skridt bliver hurtigt til mange, og sådan er det også med bæredygtighed. Lad være med at sige at noget er bæredygtigt, men fortæl i stedet hvilke bæredygtige overvejelser og handlinger, der er foretaget for hvert enkelt produkt.

Hvordan ser en moderne dør ud, hvis den skal laves af frasorteret træ med knaster? Kan man skabe et nyt produkt af læder, der kasseres på grund af rynker og ar? Og hvilke designmuligheder rummer bulede loftpaneler?

Læs om syv designeksperimenter fra forskningsprojektet ’ReshapeWaste’ fra Aalborg Universitet. Her bliver Industrielle restmaterialer omdannet til smukke og funktionelle produkter.

De syv projekter er skabt af danske designere og arkitekter, der alle har arbejdet med det fælles mål at give liv og formål til de materialer, som ellers ville ende som affald.

Materialerne spænder bredt – fra rå beton til poetiske tekstiler – der alle fortæller historien om deres oprindelse. Læseren tages med ind den designproces, restmaterialerne har været igennem for at komme ud på den anden side som nye produkter.

Tekst på dansk og engelsk.

Af Linda Nhu Laursen, Lene Buhl Kejser & Signe Wulff.

I dag er smykker ofte reduceret til masseproducerede accessories, styret af modens skiftende strømninger og solgt i fast fashion-butikker. Tanken om at købe et smykke hos en guldsmed hører næsten en svunden tid til. Alligevel vokser der i takt med nye langsomheds-tendenser en bølge af mere etisk og bevidst forbrug frem, som også smitter af på lysten til at investere i kunsthåndværk – og det fornemmer smykkekunstner Janne Krogh Hansen tydeligt.

Jeg spørger, om hun nogle gange bliver påvirket af de modestrømninger, der er inden for smykkedesign, hvortil hun svarer, “at man naturligvis altid er et barn af sin tid,” og hun lader sig også inspirere af trends og tendenser. Men i kunsthåndværket findes der per definition en anden rytme – en indbygget langsomhed og en kærlighed til materialet, der rækker ud over det flygtige.

Janne Krogh Hansen er uddannet smykkekunstner fra Institut for Ædelmetal og har i år modtaget det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Sammen med sin partner Karl Ejnar Nybo driver hun guldsmedeværkstedet Goldfingers i København.

Uddraget er skrevet af Kristine Harper, forfatter og bæredygtighedsresearcher.
Læs hele artiklen i Formkraft.

I denne artikel får du konkrete råd til, hvordan du kan skabe en mere klimavenlig udstillingspraksis. Medstifter af In futurum, Frederik Larsen, giver inspiration og værktøjer til at gentænke udstillinger med omtanke for miljøet.

Hvad sker der med designfaget, når fokus flytter sig fra form til systemer, materialer og sammenhænge? Kunstner og designer Bonnie Hvillum arbejder i krydsfeltet mellem æstetik og ansvar og udfordrer forestillingen om, hvad en designers rolle bør være i en verden med begrænsede ressourcer.

Projektet GenJord har fået massiv interesse blandt danske og udenlandske keramikere. Her giver keramiker og projektleder Helle Bovbjerg indblik i tankerne bag projektet, der er blevet en bevægelse mod en mere bæredygtig keramisk praksis.

Se oplæg fra GenJord om bæredygtig praksis. Her finder du viden om alt fra greenwashing til æstetisk bæredygtighed. Det er også relevant for andre end keramikere.

Hvordan kan design være en væsentlig drivkraft i forhold til at finde løsninger på komplekse problemer? Så når du I 2050 bliver spurgt: “Hvad betyder dansk design og designarven for dig?” – hvad vil du så svare?

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer
Jeg har fremstilling af hånddrejet porcelæn på eget værksted i Charlottenlund, hvor jeg også har butiksåben samt undervisning på 4 hverdagsaftener og af og til i weekenden.
Derudover har jeg andel i et værksted i VietNam, hvor jeg arbejder med unika og produktion af plantekrukker urtepotter og vaser i eget design.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Genbrugsler fra undervisning gives til en kollega, der genbruger det.

Jeg Co2 kompenserer ved, at jeg rejser skov gennem foreningen Skovdyrkerene under Københavnsuniversitet ( anderkendt af Sicence Based Target der hjælper store virksomhedder til at reducerer deres udslip). Jeg har 5 hektar, der hver opsamler 10 ton pr år. ( En hektar kan købes for 10.000 kr., hvor jeg betaler for plantning, men jeg ejer ikke skoven eller jorden, der drives af en Coop organisation)

FNs Verdensmål er guidelines for mig i forhold til social og kulturel ansvarlighed. Det er meget “hands on” og enkelt.

Jeg er ved at bygge et nyt værksted, hvor jeg i så høj grad som muligt renoverer en ældre ejendom med genbrugsmaterialer.

Jeg brænder med træ som energikilde i Vietnam, hvilket bliver regnet for nul emission i den officielle målemetode for Co2 forbrug.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?

Jeg transporterer en del med søfragt og sender paller med fragtmand, og bruger kun en fragtleverandør, hvor jeg kan bede om et Co2 regnskab (Bluewater).

Når året er gået, kan jeg sammenholde det med mit optjente Co2 fra (Growforit Grow For It info@growforit.dk) og nemt lave mit regnskab. Når jeg har tal for både udslip (transport + el + gas) og opsparet Co2 ( 5 x 10.000 kg), kan jeg dokumentere en Co2 neutral virksomhed.

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer
Jeg vil gerne fortælle historier med min keramik, og mit fokus er på udtrykket; både når jeg laver kopper, og når jeg laver unikaværker. Jeg blev uddannet fra Bornholm i 2004, hvorefter jeg har arbejdet nogle år for en keramiker i London.
Siden 2011 har jeg haft værkstedsbutikken Formuleret i Jægergårdsgade i Aarhus.
Det passer mig rigtig godt, at have en fast base - og for mig er det også en del af bæredygtigheden, at jeg bor og arbejder lokalt, selvom jeg selvfølgelig også bevæger mig ud i verden.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Den seneste årrække har jeg gjort mit virke mere bæredygtigt. Jeg arbejder meget ud fra devisen “brug hvad du har”. Som keramiker, kan man let få et stort lager af spande og materialer, der bare bliver flyttet rundt på. Nu blander jeg gamle, mislykkede glasurer i leret, for at opnå nye farver, og jeg bruger også slammet fra slamspanden til nye, spændende overflader.
En stor gevinst er, at det har fået mig til at arbejde med en ny æstetik. Jeg har altid været fascineret af det nye, spændende der kan opstå, i det man normalt ser som fejl, og jeg er ret begejstret for, at bobler og revner pludselig kan være en æstetisk gevinst.
Jeg har nedsat min brændingstemperatur, og er blevet meget mere bevidst om at brænde keramikken på en el-besparende måde.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?

Arbejd ud fra devisen, at nye idéer og udtryk, tænkes ud fra hvad du har. Jeg har vænnet mig til, at arbejde med farver, der ikke nødvendigvis kan genskabes. Så hver gang du skal købe nyt: overvej, om noget du allerede har i gemmerne kan tilpasses, genbruges.

Jeg smider aldrig råmaterialer ud, men bruger dem på nye måder - eksempelvis glasurer blandet i leret eller blåler blandet i glasurerne. På den måde rækker det jeg har på hylderne virkelig langt.

Min erfaring er, at udtrykket bliver stærkere af omhu og kærlighed til materialerne.
Transport er et oplagt område at være mere bæredygtig. Jeg har lavet Co2-regnskab ud fra de oplysninger, jeg har kunnet finde på mine materialer og mit virke og kan konstatere, at en stor del af udledningen ligger i transportdelen. Groft sagt er der ikke meget mening i at spare på udledningen i tilblivelsen, hvis der derefter kommer en høj udledning ved transport.

@formuleret