Den Skandinaviske Designhøjskole har samlet en række metoder og redskaber efter et symposium for branchen. Målet er at designe til mindre forbrug indenfor mode- og tekstil.

Navn: Anne Louise Bang

Beskriv dit virke
Jeg arbejder som forsker og underviser på Forskningscenter for Tekstil, Design & Cirkularitet på VIA University College, hvor jeg er forskningsleder for programmet Design for Lang Levetid. Forskningscentret understøtter VIAs uddannelser indenfor design og business, som har ca. 1000 studerende.

I programmet er vi optaget af, hvilken rolle design kan spille for grøn omstilling og bæredygtig udvikling i et planetarisk perspektiv. Mine væsentligste forskningsbidrag ligger inden for tekstildesign og beklædning. Mit bidrag er både praktisk og teoretisk, da jeg har været så heldig at få mulighed for lægge en forskeruddannelse til min praktiske tekstildesignbaggrund.

Hvordan har du fokus på bæredygtighed?
Jeg er især optaget af den grønne omstilling af branchen lige fra mikrovirksomheder til de store spillere, herunder hvordan fagets praksis samt udøveres færdigheder, kompetencer og viden kan bidrage til denne. Jeg arbejder missionsdrevet, hvilket betyder, at jeg arbejder med at skabe forandring. Det gør jeg ved at tilbyde min dybe faglighed til tværfaglige projekter, der arbejder med samfundsmæssigt relevante problemstillinger.

Min forskning er eksperimenterende og praksisbaseret, og jeg arbejder med udgangspunkt i tekstile materialer. Jeg udforsker og udfordrer: de systemer og strukturer, der ligger bag produktion og brug af tekstilprodukter, lang levetid, udvikling af alternative og nye materialer, potentialet i at etablere flere brugscyklusser inden vi skiller os af med vores ting samt betydningen af prototyper for vidensflowet mellem forskellige aktører og interessenter.

Derudover har jeg udviklet flere dialogværktøjer i tæt samarbejde med forskerkollegaer, industriens interessenter, og borgere for at skabe viden om interaktion med og brug af tøj og tekstiler.

Hvad er din anbefaling til kunsthåndværkere/designere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Alle, der arbejder med tekstilmaterialer og -produkter, véd, at det er komplekst. Der er ikke et quick fix, men mange krav at leve op til, hvis man vil arbejde ansvarligt og bæredygtigt. Derfor er mit råd til andre kunsthåndværkere og designere, at det er vigtigt at handle. Et skridt bliver hurtigt til mange, og sådan er det også med bæredygtighed. Lad være med at sige at noget er bæredygtigt, men fortæl i stedet hvilke bæredygtige overvejelser og handlinger, der er foretaget for hvert enkelt produkt.

I dag er smykker ofte reduceret til masseproducerede accessories, styret af modens skiftende strømninger og solgt i fast fashion-butikker. Tanken om at købe et smykke hos en guldsmed hører næsten en svunden tid til. Alligevel vokser der i takt med nye langsomheds-tendenser en bølge af mere etisk og bevidst forbrug frem, som også smitter af på lysten til at investere i kunsthåndværk – og det fornemmer smykkekunstner Janne Krogh Hansen tydeligt.

Jeg spørger, om hun nogle gange bliver påvirket af de modestrømninger, der er inden for smykkedesign, hvortil hun svarer, “at man naturligvis altid er et barn af sin tid,” og hun lader sig også inspirere af trends og tendenser. Men i kunsthåndværket findes der per definition en anden rytme – en indbygget langsomhed og en kærlighed til materialet, der rækker ud over det flygtige.

Janne Krogh Hansen er uddannet smykkekunstner fra Institut for Ædelmetal og har i år modtaget det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Sammen med sin partner Karl Ejnar Nybo driver hun guldsmedeværkstedet Goldfingers i København.

Uddraget er skrevet af Kristine Harper, forfatter og bæredygtighedsresearcher.
Læs hele artiklen i Formkraft.

Hvad sker der med designfaget, når fokus flytter sig fra form til systemer, materialer og sammenhænge? Kunstner og designer Bonnie Hvillum arbejder i krydsfeltet mellem æstetik og ansvar og udfordrer forestillingen om, hvad en designers rolle bør være i en verden med begrænsede ressourcer.

Kan en sanselig tilgang til verden være en måde at skabe omsorg for det, der omgiver os? Tekstildesignstuderende Signe Rødkjær Griffin undersøger, hvordan sanselige erfaringer og kropslig viden om materialitet kan skabe grobund for en mere bæredygtig fremtid.

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer
Jeg er uddannet tekstildesigner fra Designskolen Kolding og arbejder aktuelt fra et værkstedsfællesskab i København. Her udvikler jeg materialer, prøver og undervisningsforløb med fokus på kreativitet og bæredygtighed. Mit virke centrerer sig omkring at skabe en mere kreativ, bæredygtig og ressourcebevidst grunduddannelse, hvor børn og unge får redskaber til at blive reflekterede og ansvarlige forbrugere. Jeg rejser rundt i hele landet for at afholde workshops og undervisningsforløb for børn, unge og undervisere.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Jeg arbejder med bæredygtighed gennem formidling og undervisning, der retter sig mod børn og unge. Gennem workshops og undervisningsforløb er formålet at sætte fokus på materialelære, ressourceforbrug og håndarbejdsfærdigheder, som fx syning, broderi og generelt metoder der kan forlænge levetiden for det tøj og materialer vi har. Med undervisningen får de unge en klar forståelse af tøjproduktionen, og hvorfor det er vigtigt at forholde os til forsyningskæden.

Formålet er at skabe forståelse for de sociale og miljømæssige konsekvenser af vores forbrug samt at inspirere til refleksion og handling. Ved at kombinere praksisnære teknikker med viden om tekstilindustriens strukturer, ønsker jeg at styrke unges evne til at træffe bæredygtige valg – og vække nysgerrighed for, hvad man selv kan gøre for at tage ansvar som forbruger.

En kerneværdi for undervisningen er at skabe en positiv oplevelse med at skabe selv, og forhåbentlig skabe et fællesskab omkring den forskel vi kan gøre som forbrugere.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Noget af det mest værdifulde i arbejdet med bæredygtighed har for mig været mødet med andre, der også skaber – både nybegyndere og erfarne. I disse møder opstår nye perspektiver, idéer og samarbejder, der rækker ud over det enkelte værksted. Udfordringerne, vi står overfor, kræver netop, at vi gentænker den industri, vi er en del af. Tekstilbranchen er stadig præget af konkurrence og individualisme, men netop derfor er det vigtigt, at vi ser hinanden som medspillere frem for konkurrenter.
Ved at mødes som samarbejdspartnere – og tage fælles ansvar – står vi stærkere i arbejdet med at forandre en industri, der trods advarsler fortsætter med overproduktion og ressourceforbrug i højt tempo.

Forandring sker ikke alene. Den sker i fællesskab, når vi deler viden, erfaringer og tvivl, og når vi tør arbejde langsomt, undersøgende og med respekt for materialer, ressourcer og processer.

Derfor er min anbefaling at søge samtalen med andre. Find fællesskaber, del praksis og vær åben for samarbejde – også på tværs af fagligheder og erfaring. Det er i udvekslingen, at nye muligheder opstår.

Der findes mange stærke initiativer og organisationer, der tilbyder gratis workshops og aktiviteter, hvor man kan få hjælp og redskaber til at reparere, genskabe og udvikle nyt af det, vi allerede har. Det er steder, hvor man både lærer og bidrager – og samtidig bliver en del af et fællesskab, der arbejder for en mere bæredygtig fremtid.

Beskriv dit virke
Jeg er uddannet kandidat i tekstildesign fra Det Kongelige Akademi og har en bachelor i Fine Arts – Painting and Printmaking fra Glasgow School of Art i Skotland. Mit virke er en kombination af kunstnerisk praksis og produktudvikling, og jeg arbejder i spændingsfeltet mellem traditionelt håndværk og moderne industriel produktion.

Jeg har arbejdet og studeret tekstildesign (primært vævning) og kunsthistorie i blandt andet Japan, Italien, Holland, Skotland og Frankrig, hvilket har givet mig et bredt og nuanceret blik på tekstiler, form og farver. I dag arbejder jeg fra mit eget studie som tekstildesigner og farvespecialist, blandt andet hos ACT Architectural Colour Tools.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Bæredygtighed er en grundsten i mit arbejde. Jeg anvender og eksperimenterer med cirkulære og plantebaserede materialer som hamp, alger, citrusfibre og bambus og har et stort fokus på produktudviklingsfasen, hvor jeg arbejder med teknikker, der har potentiale til at forlænge tekstilers levetid og æstetiske relevans over tid.

Gennem min kombination af analogt håndværk og industrielle metoder skaber jeg designs, der forener funktionalitet, æstetik og ansvarlig produktion. Mit mål er at give tekstiler en poetisk og varig værdi, som engagerer brugeren og skaber en følelsesmæssig tilknytning til materialet.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Start med at undersøge materialernes oprindelse, tilblivelse og egenskaber. Det kan være en jungle at forstå og navigere i certificeringer og bæredygtighedskrav, men jeg har flere gange oplevet at få et bedre overblik via Tekstilrevolutionens vidensunivers og deres hjemmeside generelt. De formidler kompleks viden på en tilgængelig måde og har fokus på både klima, etik og materialeforståelse.

En podcast, jeg varmt kan anbefale, er Material Matters med Grant Gibson. Her taler han med designere, kunstnere og producenter om ét specifikt materiale ad gangen – alt fra ler, papir og glas til tekstil og træ. Det giver en dybdegående indsigt i materialets muligheder, historie og betydning – og understreger, hvor vigtig materialeforståelse er i en bæredygtig praksis.

Gør dig umage og nørd detaljerne i produktudviklingen – det er ofte dér, det poetiske opstår. Jeg tror på, at når man bruger tid, lever med sine kreative tanker og eksperimenter, kan man skabe en kvalitet og en følelsesmæssig værdi, der kan mærkes af modtageren. Det er i de små detaljer, den store forskel ligger. Når noget er skabt med nærvær og fordybelse, forlænges brugsfasen, og glæden ved det varer ved.