Danske Kunsthåndværkere & Designere guider dig i den grønne omstilling
Julie Bach/Soffi Chanchira Larsen
Julie Bach/Soffi Chanchira Larsen

Kan man virkelig sy i tarmskind?

Lyt med og bliv klogere på tarmskind som materiale.

Nu kan du lytte med online til foredrag på Grønlands Nationalmuseum om 3 indgange til at arbejde med det fascinerende materiale tarmskind. I forbindelse med særudstillingen Puggut Anernerat / Breathing Membranes fortæller skindsyerske Sofie Amondsen (GL), tekstilkunstner Julie Bach (DK) og museumsinspektør i den immaterielle kulturarv Randi Sørensen Johansen (GL) om hver deres måde at arbejde med tarmskind fra et håndværkmæssigt, kunstnerisk og historisk perspektiv.

Gå til side
Læs mere
Craft.Partners
Craft.Partners

Lyt: Tekstil Omtanke

Kan vi hente inspiration i en tid, hvor ressourcer var knappe, og reparation var en selvfølge?

Det undersøger højskolen i en ny podcastserie skabt i samarbejde med journalist og historiker Dorthe Chakravarty.

I fem episoder dykker vi ned i fortællinger om naturfarver, habitten, mønsterstrik og broderier - med historiske afsæt og klare tråde til nutiden. Gennem interviews med elever, undervisere og eksperter forbindes fortidens håndværk med nutidens
tekstile virkelighed og inviterer lytteren til at udforske tekstile traditioner på en engagerende og lettilgængelig måde.

Vil du lytte med? Så finder du podcasten her inklusiv supplerende billedmateriale.

Gå til side
Læs mere
Det Kongelige Akademi
Det Kongelige Akademi
  • 30. okt 2025 - 16. apr 2026

Udstilling: Forestillinger om fremtiden - i arkitektur og design

Hvordan ser fremtiden ud, hvis vi tør forestille os den – ikke som science fiction, men som konkrete, forskningsbaserede bud på nye måder at leve, bo og tænke på?

Udstillingen ‘Forestillinger om fremtiden’ præsenterer projekter af arkitekter og designere, der tager afsæt i aktuelle udfordringer og muligheder:
Nye materialer, nye måder at bo og beskytte os på, nye måder at tænke fællesskab og bæredygtighed.

Adresse
Det Kongelige Akademi
Danneskiold-Samsøes Allé 51
Udstillingen, Indgang K
1435 København K
Danmark

Gå til side
Læs mere
HEPHAESTUS
HEPHAESTUS

Lyt til PodCraft

Hør historier og færdigheder fra kunsthåndværkernes verden. Podcasten er en del af det EU-finansierede forskningsprojekt HEPHAESTUS. Mød bl.a. keramiker Anna Maria Sand Jensen, der fortæller om om sit arbejde med at omdanne affald til værker. Bemærk PodCraft er på engelsk.

Gå til side
Læs mere
Aalborg Universitet
Aalborg Universitet

ReshapeWaste: Fra affald og rester til nye produkter

Et forskningsprojekt har gennem 3 år undersøgt og udviklet cases, hvor afskær og affaldsmaterialer bliver til nye produkter. Se film, lyt til podcast og læs mere om de inspirerende projekter fra Aalborg Universitet - ReshapeWaste.

Gå til side
Læs mere

Lyt til Material Matters

Material Matters med Grant Gibson er en podcast, hvor værten taler med designere, producenter, kunstnere, arkitekter og producenter om deres forhold til et bestemt materiale eller en teknik, som de er uløseligt forbundet med.
Obs. på engelsk.

Gå til side
Læs mere

Lyt til Design Lab

Podcasten Design Lab udforsker, hvordan bæredygtigt design kan blive dagsordensættende og ændre verden. Design spiller nemlig en central rolle i en tid, hvor vores forbrugs- og produktionskultur er nødt til at ændre sig radikalt i en mere cirkulær retning.

Gå til side
Læs mere
Lena Paaske
Lena Paaske

Forsker og glasformgiver: Bæredygtige principper kan føre til nye æstetiske udtryk

Navn: Maria Sparre-Petersen

Beskriv dit virke
Jeg er i øjeblikket ansat som lektor med undervisningsopgaver på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering. Derudover sidder jeg i legatudvalget for Kunsthåndværk og Design under Statens Kunstfond samt i bestyrelsen for Glas – Museet for glaskunst. Jeg driver også en kunstnerisk virksomhed i eget navn.
Min forskning omfatter praksisbaserede undersøgelser af, hvordan bæredygtige principper kan integreres i kunstneriske processer, samt teoretiske studier af æstetik med fokus på en generativ frem for en refleksiv tilgang til emnet.

Hvordan har du fokus på bæredygtighed?
Min tilgang til bæredygtighed involverer kunstnerisk, teoretisk og praktisk forskning samt undervisning. Jeg argumenterer for, at en tilpasning af bæredygtige principper kan åbne for udviklingen af originale æstetiske udtryk, og jeg har fokus på uforudsigelige æstetiker, der afspejler tab af kontrol og en accept af naturens kræfters indflydelse på materialerne.

Hvad er din anbefaling til kunsthåndværkere/designere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Jeg anbefaler en pragmatisk frem for en idealistisk-perfektionistisk tilgang. Når mine studerende giver udtryk for skam, frygt, frustration eller endda vrede i forhold til de kriser, vi står over for, opfordrer jeg til handling og forsøger at fremkalde handlekraft og styrkelse af selvforståelsen gennem inspiration fra andre kunstneres arbejde samt gennem samarbejde og videndeling.

Gå til side
Læs mere