Torsdag den 22. oktober 2026 inviterer GenJord til det andet af tre årlige symposier, en netværksdag for professionelle keramikere. Dagen finder sted på Statens Værksteder for Kunst i København.
Årets symposium er kurateret af keramikerne og billedkunstnerne Rick Gerner og Johanne Jahncke og kredser om temaet: Naturforundring – fra en bioetisk vinkel til et kunstnerisk perspektiv.
Symposiet er støttet af Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.
Oplev resultatet af EU Horizon-projektet CraftIT-4SD via udstilling, paneler, talks og workshops. Programmet er en del af Europæisk Kulturhovedstad i 2026
Oulu, Finland, 27-29. oktober 2026
Der er mange beregnere på markedet, som giver mulighed for at arbejde med klimadata, men det skaber også behov for overblik: Hvilke beregnere findes, hvordan adskiller de sig fra hinanden, og hvilke behov dækker de? Virksomheder og organisationer på kulturområdet har meget forskellige muligheder for at arbejde med dataindsamling og -behandling, og det kan være svært at navigere i markedet og vurdere, hvilke værktøjer der egner sig bedst.
Du får i denne rapport et overblik over en række af de CO₂-beregnere som i forvejen anvendes på kulturområdet i Danmark
Michela Gambino arbejder på Institut for Konservering, hvor hun fokuserer på at forhindre svampe i at nedbryde kultur- og naturarv, mens Phil Ayres er tilknyttet Institut for Arkitektur og Teknologi, og arbejder med at udvikle svampe som byggemateriale i sin forskning. På trods af deres forskellige mål har de etableret en faglig dialog om mikroorganismer som svampe og alger. Begge er enige om, at svampe rummer et enormt potentiale – både som trussel og som ressource.
GenJord inviterede i foråret 2024 forfatter trendanalytiker og bæredygtighedresearcher Kristine Harper til en talk om den æstetiske dimension af bæredygtighed.
Æstetik er en afgørende omend ofte overset del af bæredygtighedsdebatten, som ofte primært handler om ressourceoptimering og certificeringer.
Kristine Harper er bosat på Bali og derfor foregik talken online. Lyt med her:
Glasurrester ender ofte i vasken, men de kan med fordel samles sammen og bruges til nye glasurer eller som supplement til allerede eksisterende glasurer.
Se her hvordan de gør på Ry Højskole.
Få hjælp til at forstå og håndtere lovkrav og reguleringer om bæredygtighed, der både direkte og indirekte kan ramme din virksomhed.
Den Skandinaviske Designhøjskole har samlet en række metoder og redskaber efter et symposium for branchen. Målet er at designe til mindre forbrug indenfor mode- og tekstil.
Afkobling 2030 hjælper danske produktionsvirksomheder med at afkoble værdiskabelse fra deres klima- og miljøbelastning. I programmet bliver den bæredygtige omstilling en løftestang til at forfølge nye forretningsmuligheder, der styrker virksomhedernes konkurrencekraft.
Navn: Anne Louise Bang
Beskriv dit virke
Jeg arbejder som forsker og underviser på Forskningscenter for Tekstil, Design & Cirkularitet på VIA University College, hvor jeg er forskningsleder for programmet Design for Lang Levetid. Forskningscentret understøtter VIAs uddannelser indenfor design og business, som har ca. 1000 studerende.
I programmet er vi optaget af, hvilken rolle design kan spille for grøn omstilling og bæredygtig udvikling i et planetarisk perspektiv. Mine væsentligste forskningsbidrag ligger inden for tekstildesign og beklædning. Mit bidrag er både praktisk og teoretisk, da jeg har været så heldig at få mulighed for lægge en forskeruddannelse til min praktiske tekstildesignbaggrund.
Hvordan har du fokus på bæredygtighed?
Jeg er især optaget af den grønne omstilling af branchen lige fra mikrovirksomheder til de store spillere, herunder hvordan fagets praksis samt udøveres færdigheder, kompetencer og viden kan bidrage til denne. Jeg arbejder missionsdrevet, hvilket betyder, at jeg arbejder med at skabe forandring. Det gør jeg ved at tilbyde min dybe faglighed til tværfaglige projekter, der arbejder med samfundsmæssigt relevante problemstillinger.
Min forskning er eksperimenterende og praksisbaseret, og jeg arbejder med udgangspunkt i tekstile materialer. Jeg udforsker og udfordrer: de systemer og strukturer, der ligger bag produktion og brug af tekstilprodukter, lang levetid, udvikling af alternative og nye materialer, potentialet i at etablere flere brugscyklusser inden vi skiller os af med vores ting samt betydningen af prototyper for vidensflowet mellem forskellige aktører og interessenter.
Derudover har jeg udviklet flere dialogværktøjer i tæt samarbejde med forskerkollegaer, industriens interessenter, og borgere for at skabe viden om interaktion med og brug af tøj og tekstiler.
Hvad er din anbefaling til kunsthåndværkere/designere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Alle, der arbejder med tekstilmaterialer og -produkter, véd, at det er komplekst. Der er ikke et quick fix, men mange krav at leve op til, hvis man vil arbejde ansvarligt og bæredygtigt. Derfor er mit råd til andre kunsthåndværkere og designere, at det er vigtigt at handle. Et skridt bliver hurtigt til mange, og sådan er det også med bæredygtighed. Lad være med at sige at noget er bæredygtigt, men fortæl i stedet hvilke bæredygtige overvejelser og handlinger, der er foretaget for hvert enkelt produkt.
