Danske Kunsthåndværkere & Designere guider dig i den grønne omstilling
Gerner Jahncke
Gerner Jahncke
  • 22. okt 2026 10.00 - 16.00

Symposium for professionelle keramikere

Torsdag den 22. oktober 2026 inviterer GenJord til det andet af tre årlige symposier, en netværksdag for professionelle keramikere. Dagen finder sted på Statens Værksteder for Kunst i København.

Årets symposium er kurateret af keramikerne og billedkunstnerne Rick Gerner og Johanne Jahncke og kredser om temaet: Naturforundring – fra en bioetisk vinkel til et kunstnerisk perspektiv.

Symposiet er støttet af Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.

Gå til side
Læs mere
CraftIT-4SD
CraftIT-4SD
  • 27. okt 2026 - 29. okt 2026

EU Horizon-projektet CraftIT-4SD i Finland

Oplev resultatet af EU Horizon-projektet CraftIT-4SD via udstilling, paneler, talks og workshops. Programmet er en del af Europæisk Kulturhovedstad i 2026

Oulu, Finland, 27-29. oktober 2026

Gå til side
Læs mere
Karin Lorentzen
Karin Lorentzen
  • 29. mar 2026 - 1. nov 2026

Udstilling: Af natur er det kommet

AF NATUR ER DET KOMMET er en stor temabaseret udstilling, der skal vise, hvad der sker, når vi i kunst og design genfinder rigdommen og fortællingerne i vores nordiske materielle kulturarv.

Udstillingen viser 11 nye værker skabt til udstillingen af kunstnerne Alberte Holmø Bojesen og Julia Lohmann, Chris Liljenberg Halstrøm, Jette Mellgren, Jonas Edvard, Karin Lorentzen, Kasia Gasparski, Line Depping, Oscar Yran, Siska Katrine Jørgensen, Tanja Kirst, Teis Dich Abrahamsen og Sus Osmark.
Samt eksisterende værker af Claudy Jongstra og Zena Holloway. Udover det kan man gå på opdagelse i materialer, processer og historiske artefakter.

Kunstnerne bag de nye værker er blevet undervist i nordisk biodiversitet og bionedbrydelighed og har modtaget rådgivning fra forskellige eksperter.

Dogmet for udstillingen betyder, at alt skal kunne leveres tilbage til naturen igen og nedbrydes på vores kompost. Det er et betydeligt benspænd for kunstnere, kuratorer og udstillingsdesignere, og det har bragt glemt viden, teknikker, håndværk og materialer frem i lyset.

Munkeruphus
Munkerup Strandvej 78
3120 Dronningmølle

Gå til side
Læs mere
Det Kongelige Akademi
Det Kongelige Akademi

Fra forrådnelse til konstruktion: Svampes mange roller på Det Kongelige Akademi

Michela Gambino arbejder på Institut for Konservering, hvor hun fokuserer på at forhindre svampe i at nedbryde kultur- og naturarv, mens Phil Ayres er tilknyttet Institut for Arkitektur og Teknologi, og arbejder med at udvikle svampe som byggemateriale i sin forskning. På trods af deres forskellige mål har de etableret en faglig dialog om mikroorganismer som svampe og alger. Begge er enige om, at svampe rummer et enormt potentiale – både som trussel og som ressource.

Gå til side
Læs mere
GenJord/Kristine Harper
GenJord/Kristine Harper

Talk om Æstetisk bæredygtighed v. Kristine Harper

GenJord inviterede i foråret 2024 forfatter trendanalytiker og bæredygtighedresearcher Kristine Harper til en talk om den æstetiske dimension af bæredygtighed.

Æstetik er en afgørende omend ofte overset del af bæredygtighedsdebatten, som ofte primært handler om ressourceoptimering og certificeringer.

Kristine Harper er bosat på Bali og derfor foregik talken online. Lyt med her:

Gå til side
Læs mere
GenJord
GenJord

Video: Genbrug af glasurrester – trin for trin

Glasurrester ender ofte i vasken, men de kan med fordel samles sammen og bruges til nye glasurer eller som supplement til allerede eksisterende glasurer.

Se her hvordan de gør på Ry Højskole.

Gå til side
Læs mere
HEPHAESTUS
HEPHAESTUS

Lyt til PodCraft

Hør historier og færdigheder fra kunsthåndværkernes verden. Podcasten er en del af det EU-finansierede forskningsprojekt HEPHAESTUS. Mød bl.a. keramiker Anna Maria Sand Jensen, der fortæller om om sit arbejde med at omdanne affald til værker. Bemærk PodCraft er på engelsk.

Gå til side
Læs mere
Jan van Eyck Academie
Jan van Eyck Academie

Materialearkiv

Future Materials Bank er et online arkiv med materialer, der understøtter og fremmer overgangen til mere bæredygtige kunst- og designpraksisser.

Gå til side
Læs mere
Det Kongelige Akademi
Det Kongelige Akademi

Materialepyramiden for design og møbel

Materialepyramiden for Møbel og Design, udviklet på Det Kongelige Akademi, har til formål at fremme indsigten i det klimabelastende aftryk, der specifikt er forbundet med materialer anvendt i møbel- og designbranchen.

Den er skabt for at understøtte dialogen i designprocessen og fremme et mere kvalificeret og ansvarligt materialevalg. Grundtanken med materialepyramiden er at kunne vurdere og sammenligne de enkelte materialers klimamæssige belastning, som udgangspunkt for et mere kvalificeret og reflekteret materialevalg i de tidlige faser af designprocessen.

Materialepyramiden er tænkt som et dialogredskab og som et udgangspunkt i samtalen mellem designere og producerende virksomheder i den tidlige designudviklingsfase eller i den indledende del af en produktudvikling, hvor materialevalget spiller en afgørende rolle for et produkts endelige klimaaftryk. Materialepyramiden er målrettet designere, arkitekter, møbel- og interiørproducerende virksomheder samt relaterede faggrupper i branchen.

Gå til side
Læs mere
Jette Sørensen og Anna Andersen
Jette Sørensen og Anna Andersen

Undersøgelse: Udledningen af CO2 ved lertøj og stentøj

Få konkrete tal på udledningen af hhv. lertøj og stentøj foretaget af de to keramikere Jette Sørensen og Anna Andersen. Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

Gå til side
Læs mere