Danske Kunsthåndværkere & Designere guider dig i den grønne omstilling
Christian Bruun
Christian Bruun

Keramiker Christian Bruun beder altid sin fragtleverandør om Co2 regnskab

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer Jeg har fremstilling af hånddrejet porcelæn på eget værksted i Charlottenlund, hvor jeg også har butiksåben samt undervisning på 4 hverdagsaftener og af og til i weekenden. Derudover har jeg andel i et værksted i VietNam, hvor jeg arbejder med unika og produktion af plantekrukker urtepotter og vaser i eget design.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke? Genbrugsler fra undervisning gives til en kollega, der genbruger det.

Jeg Co2 kompenserer ved, at jeg rejser skov gennem foreningen Skovdyrkerene under Københavnsuniversitet ( anderkendt af Sicence Based Target der hjælper store virksomhedder til at reducerer deres udslip). Jeg har 5 hektar, der hver opsamler 10 ton pr år. ( En hektar kan købes for 10.000 kr., hvor jeg betaler for plantning, men jeg ejer ikke skoven eller jorden, der drives af en Coop organisation)

FNs Verdensmål er guidelines for mig i forhold til social og kulturel ansvarlighed. Det er meget “hands on” og enkelt.

Jeg er ved at bygge et nyt værksted, hvor jeg i så høj grad som muligt renoverer en ældre ejendom med genbrugsmaterialer.

Jeg brænder med træ som energikilde i Vietnam, hvilket bliver regnet for nul emission i den officielle målemetode for Co2 forbrug.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?

Jeg transporterer en del med søfragt og sender paller med fragtmand, og bruger kun en fragtleverandør, hvor jeg kan bede om et Co2 regnskab (Bluewater).

Når året er gået, kan jeg sammenholde det med mit optjente Co2 fra (Growforit Grow For It info@growforit.dk) og nemt lave mit regnskab. Når jeg har tal for både udslip (transport + el + gas) og opsparet Co2 ( 5 x 10.000 kg), kan jeg dokumentere en Co2 neutral virksomhed.

Gå til side
Læs mere
Thomas Dahl Jepsen
Thomas Dahl Jepsen

Keramiker Ninna Gøtzsche arbejder med fejl i ny æstetik

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer Jeg vil gerne fortælle historier med min keramik, og mit fokus er på udtrykket; både når jeg laver kopper, og når jeg laver unikaværker. Jeg blev uddannet fra Bornholm i 2004, hvorefter jeg har arbejdet nogle år for en keramiker i London. Siden 2011 har jeg haft værkstedsbutikken Formuleret i Jægergårdsgade i Aarhus. Det passer mig rigtig godt, at have en fast base - og for mig er det også en del af bæredygtigheden, at jeg bor og arbejder lokalt, selvom jeg selvfølgelig også bevæger mig ud i verden.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke? Den seneste årrække har jeg gjort mit virke mere bæredygtigt. Jeg arbejder meget ud fra devisen “brug hvad du har”. Som keramiker, kan man let få et stort lager af spande og materialer, der bare bliver flyttet rundt på. Nu blander jeg gamle, mislykkede glasurer i leret, for at opnå nye farver, og jeg bruger også slammet fra slamspanden til nye, spændende overflader. En stor gevinst er, at det har fået mig til at arbejde med en ny æstetik. Jeg har altid været fascineret af det nye, spændende der kan opstå, i det man normalt ser som fejl, og jeg er ret begejstret for, at bobler og revner pludselig kan være en æstetisk gevinst. Jeg har nedsat min brændingstemperatur, og er blevet meget mere bevidst om at brænde keramikken på en el-besparende måde.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?

Arbejd ud fra devisen, at nye idéer og udtryk, tænkes ud fra hvad du har. Jeg har vænnet mig til, at arbejde med farver, der ikke nødvendigvis kan genskabes. Så hver gang du skal købe nyt: overvej, om noget du allerede har i gemmerne kan tilpasses, genbruges.

Jeg smider aldrig råmaterialer ud, men bruger dem på nye måder - eksempelvis glasurer blandet i leret eller blåler blandet i glasurerne. På den måde rækker det jeg har på hylderne virkelig langt.

Min erfaring er, at udtrykket bliver stærkere af omhu og kærlighed til materialerne. Transport er et oplagt område at være mere bæredygtig. Jeg har lavet Co2-regnskab ud fra de oplysninger, jeg har kunnet finde på mine materialer og mit virke og kan konstatere, at en stor del af udledningen ligger i transportdelen. Groft sagt er der ikke meget mening i at spare på udledningen i tilblivelsen, hvis der derefter kommer en høj udledning ved transport.

@formuleret

Gå til side
Læs mere

Co2 beregner

Med Co2-beregneren kan du måle dit Co2-aftryk og få et overblik over, hvor bæredygtig din praksis, dit projekt eller din organisation er.

Gå til side
Læs mere

Bæredygtigt kulturliv nu

Foreningen hjælper kunst- og kulturlivet med den bæredygtige udvikling. De har produceret en række redskaber herunder en Co2 beregner.

Gå til side
Læs mere