Danske Kunsthåndværkere & Designere guider dig i den grønne omstilling
Søren Svendsen
Søren Svendsen

Q&A: Alberte Svendsen om Laboratoriet for Bæredygtig Kunst

Laboratoriet for Bæredygtig Kunst på Munkeruphus er et toårigt udviklingsprojekt, hvor 20 udvalgte kunstnere arbejder med at udvikle en mere bæredygtig kunstpraksis. Gennem workshops, rådgivning og videndeling får vi konkrete værktøjer til at integrere bæredygtighed i vores kunstneriske virke.

Forløbet er faciliteret af Munkeruphus i samarbejde med DTU Sustain og Teknologisk Institut og afsluttes med en fælles udstilling på Munkeruphus i 2027. Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

Har du fået skubbet til din forestilling om, hvad det vil sige at skabe bæredygtig kunst og udstillinger?
Forløbet på Munkeruphus har i høj grad udvidet min forståelse af, hvad bæredygtighed i kunst er. Det handler ikke kun om materialevalg, men også om værkets livscyklus, produktionsformer, genbrug og om at skabe et bæredygtigt arbejdsliv.

Vi er en mangfoldig gruppe af kunsthåndværkere, designere, billedkunstnere, scenografer m.m., der alle arbejder i forskellige kontekster. Nogle arbejder individuelt med egen produktion, mens andre samarbejder på tværs af faggrupper hvor man skal nå til enighed og lave kompromiser. Selvom vores kunstneriske praksis er forskellige, er det tydeligt, at bæredygtighed ikke er noget, der kan tilføjes til sidst, men en bevidsthed, der skal være til stede i alle faser af et projekt fra start til slut. Helt konkret har vi blandt andet arbejdet med principperne refuse, reduce, reuse og recycle. Med disse principper i tankerne kan det være det nemmere at træffe mere bæredygtige valg i både små og store beslutninger.

Jeg søgte ind i Laboratoriet med et ønske om at arbejde mere bæredygtigt, men uden at vide, hvor jeg skulle begynde. Jeg havde svært ved at se, hvordan man som enkelt kunstner kan gøre en reel forskel. Jeg har heldigvis forstået, at kunsten bør gå forrest. Vi kan forme vores egne fortællinger og sætte bæredygtighed på dagsordenen. Vi har ikke ansvaret for store industrielle produktioner, men vi kan vise og forhåbentlig inspirere til hvordan man kan arbejde bevidst med materialer, processer og genbrug.

Hvordan arbejder du selv med bæredygtighed i dit kunstneriske virke, og regner du med, at forløbet kommer til at ændre ved noget fundamentalt i måden du skaber på?
For mig handler bæredygtighed i stigende grad om at tage ejerskab over hele processen, også de dele, der ligger uden for min umiddelbare kontrol. Jeg er blevet mere opmærksom på de led, der går forud for, at materialet bliver købt, men også på værkernes liv, efter de er ude af mine egne hænder. Jeg forventer ikke en total forandring fra den ene dag til den anden, men en gradvis udvikling mod en mere bevidst og ansvarlig praksis.

I de to første workshops har vi haft stort fokus på at lære vores egne processer bedre at kende. Dette arbejde gør det muligt at identificere, hvor bæredygtige valg faktisk kan gøre en forskel, og hvor ens praksis måske halter. I mit eget arbejde står jeg selv for både udvikling og produktion, og her er materialevalget afgørende og et sted, hvor jeg har direkte indflydelse. Særligt lim og overfladebehandling er problematisk i mine værker. Det indeholder plastik og kemikalier, der gør det svært at føre træet tilbage i kredsløb, det ender derfor som affald til forbrænding. Jeg er også blevet mere opmærksom på at tage ansvar for værkerne, efter de er ude af mine hænder, for eksempel ved at udarbejde reparationsvejledninger i håb om at give værkerne en så lang levetid som muligt.

Hvilket råd vil du give videre til andre udøvere, der ønsker at arbejde med en mere bæredygtig tilgang til deres værker?
Mit bedste råd er at opsøge viden og dele erfaringer med andre. Bæredygtighed bliver langt mere håndgribelig, når man indgår i fællesskaber, hvor man kan lære af hinanden. Samtidig er det vigtigt at se bæredygtighed som en mulighed frem for en begrænsning. Det kan åbne nye veje og give anledning til at arbejde anderledes og mere eksperimenterende.

Det kan være en god begyndelse at gennemgå et værk fra start til slut: Hvilke materialer indgår, hvor kommer de fra, og hvad sker der med værket, når det forlader ens hænder? Når man får overblik over processerne, bliver det lettere at identificere, hvor man kan sætte ind.

Jeg tror man skal acceptere, at det er en proces hvor der altid vil være noget man kan gøre bedre. Bevidstheden og ønsket om at det skal fylde mere er i sig selv et stort skridt i den rigtige retning.

Gå til side
Læs mere
Laura Stamer
Laura Stamer
  • 9. apr 2026 - 23. maj 2026

Udstilling: GENANVENDELSENS POESI

TIL:VÆRKS inviterer til arkitekturudstillingen GENANVENDELSENS POESI med fokus på de poetiske kvaliteter i en mere radikal cirkulær praksis, der ser på det byggede miljø som et sluttet økosystem.

Det er smukt skildret i Italo Calvinos ”De usynlige byer”, hvor byen Clarise langsomt, men konstant genskabes i en rolig metabolisme, hvor byens eksisterende og begrænsede materialer nedbrydes og genopstår.

Hvad sker der hvis vi, i stedet for at se et byggestop som en begrænsning, ser nysgerrigt og legende på potentialet i den overflod vi allerede står midt i? For vi skal lave ændringer.

Det byggede miljø sætter stadig et af de tungeste CO2 aftryk på globalt plan. Klimaet og den globale opvarmning er endelig blevet en bærende dagsorden og politisk diskurs i byggebranchen. Der forskes i biogene byggematerialer og udvikles alternativer til de CO2 tunge betonkonstruktioner.

Byggebranchen er ved at omstille sig til at bygge mere bæredygtigt, men også til at genanvende og transformere bygninger, materialer og bygningsdele. Vi har i de seneste år set voksende kræfter indlede et opgør med byg-og-riv-ned, brug-og-smid-væk-kulturen.

Arkitektbranchen er ved at vågne op til et nødvendigt og fundamentalt paradigmeskift efter mange generationer på steroider.

Gå til side
Læs mere
Karin Lorentzen
Karin Lorentzen
  • 29. mar 2026 - 1. nov 2026

Udstilling: Af natur er det kommet

AF NATUR ER DET KOMMET er en stor temabaseret udstilling, der skal vise, hvad der sker, når vi i kunst og design genfinder rigdommen og fortællingerne i vores nordiske materielle kulturarv.

Udstillingen viser 11 nye værker skabt til udstillingen af kunstnerne Alberte Holmø Bojesen og Julia Lohmann, Chris Liljenberg Halstrøm, Jette Mellgren, Jonas Edvard, Karin Lorentzen, Kasia Gasparski, Line Depping, Oscar Yran, Siska Katrine Jørgensen, Tanja Kirst, Teis Dich Abrahamsen og Sus Osmark.
Samt eksisterende værker af Claudy Jongstra og Zena Holloway. Udover det kan man gå på opdagelse i materialer, processer og historiske artefakter.

Kunstnerne bag de nye værker er blevet undervist i nordisk biodiversitet og bionedbrydelighed og har modtaget rådgivning fra forskellige eksperter.

Dogmet for udstillingen betyder, at alt skal kunne leveres tilbage til naturen igen og nedbrydes på vores kompost. Det er et betydeligt benspænd for kunstnere, kuratorer og udstillingsdesignere, og det har bragt glemt viden, teknikker, håndværk og materialer frem i lyset.

Munkeruphus
Munkerup Strandvej 78
3120 Dronningmølle

Gå til side
Læs mere
Line Rothmann
Line Rothmann

Kunstværk tester farlig kemi i genbrugsgarn

Mothproofed for Life er et online tilgængeligt kunstværk, der tester, om der stadig findes gammel farlig kemi i garn købt som genbrug. Tidligere har man behandlet garn med DDT og andre farlige kemikalier, for at sikre det mod møl. Selvom den praksis stoppede i 50’erne, kan kemien stadig spores i de gamle garner i dag.

Line Rothmann har vævet en plaid af gammel umærket uldgarn, og draperet det i en montre med møl. Spiser møllene tæppet er garnet sikkert at bruge, men dør de, indeholder garnet stadig kemi.

Værket behandler både de valg, som tidligere generationer har truffet, og de konsekvenser, vores egne valg i dag vil få for fremtiden.

Gå til side
Læs mere
Kulturens Analyseinstitut
Kulturens Analyseinstitut

Få overblik over en række CO₂-beregnere

Der er mange beregnere på markedet, som giver mulighed for at arbejde med klimadata, men det skaber også behov for overblik: Hvilke beregnere findes, hvordan adskiller de sig fra hinanden, og hvilke behov dækker de? Virksomheder og organisationer på kulturområdet har meget forskellige muligheder for at arbejde med dataindsamling og -behandling, og det kan være svært at navigere i markedet og vurdere, hvilke værktøjer der egner sig bedst.

Du får i denne rapport et overblik over en række af de CO₂-beregnere som i forvejen anvendes på kulturområdet i Danmark

Gå til side
Læs mere
I TRÅD MED VERDEN
I TRÅD MED VERDEN

Q&A: I TRÅD MED VERDEN

Q&Q med Liv Bejer Heckmann, Chef for design og Udvikling

Hvad laver I tråd med verden?
Vi laver omsorgsdesign i almene boligområder.
Pt har vi værksteder i København, Aarhus, Taastrup og Farum

Hvordan arbejder I med bæredygtighed?
I de sidste 8 år har vi udelukkende arbejdet med kasseret tekstiler fra møbel og modeindustrien. Vi bruger plantefarve, broderi og syning til at skabe nye produkter med udgangspunkt i at skabe jobs til kvinder i sårbare livssituationer. Desuden tilbyder vi REPAIR SERVICE, både til private og til virksomheder.

Hvad er jeres bedste råd til kunsthåndværkere og designere, der gerne vil begynde en grøn udvikling i deres praksis?
At den bæredygtige tanke ikke skal være en tilføjelse, men et udgangspunkt.

Socialøkonomi & Design
I TRÅD MED VERDEN forener tekstildesign med socialt ansvar. Vi arbejder med kasserede tekstiler, hvor broderi, syning og plantefarve ikke blot er teknikker men bærer af fortællinger. Hos I TRÅD MED VERDEN skabes der ikke kun nye produkter, men muligheder og fællesskaber. Vi viser hvordan kunsthåndværk kan være både bæredygtigt, inkluderende og meningsfuldt.

Gå til side
Læs mere
Stefan Darlan Boris
Stefan Darlan Boris
  • 20. apr 2026

JORDSKIN: At forestille sig verden på ny

Klimakrisen er ikke kun en teknologisk og politisk udfordring – den er også en krise i vores fantasi, fordi vi er blevet så adskilt fra naturen, at vi næsten har glemt, hvordan det er at være en del af den.
I anledningen af Forskningens Døgn 2026 inviterer GenJord og Århus Kunstakademi til foredrag med landskabsarkitekt Stefan Darlan Boris mandag den 20. april kl. 13 til 14 på DOKK1 i Aarhus.

Gå til side
Læs mere
Julie Bach/Soffi Chanchira Larsen
Julie Bach/Soffi Chanchira Larsen

Kan man virkelig sy i tarmskind?

Lyt med og bliv klogere på tarmskind som materiale.

Nu kan du lytte med online til foredrag på Grønlands Nationalmuseum om 3 indgange til at arbejde med det fascinerende materiale tarmskind. I forbindelse med særudstillingen Puggut Anernerat / Breathing Membranes fortæller skindsyerske Sofie Amondsen (GL), tekstilkunstner Julie Bach (DK) og museumsinspektør i den immaterielle kulturarv Randi Sørensen Johansen (GL) om hver deres måde at arbejde med tarmskind fra et håndværkmæssigt, kunstnerisk og historisk perspektiv.

Gå til side
Læs mere
Andrea Sonne
Andrea Sonne
  • 25. jan 2026 - 31. maj 2026

Belongings – Affection as a Design Strateg

Udstillingen ‘Belongings: Affection as a Design Strategy’ undersøger, hvordan vores følelsesmæssige relationer til ting kan være nøglen til et mere bæredygtigt forbrug.

Designmuseum Danmark
Bredgade 68
1260 København K.

Gå til side
Læs mere
Det Kongelige Akademi
Det Kongelige Akademi

Fra forrådnelse til konstruktion: Svampes mange roller på Det Kongelige Akademi

Michela Gambino arbejder på Institut for Konservering, hvor hun fokuserer på at forhindre svampe i at nedbryde kultur- og naturarv, mens Phil Ayres er tilknyttet Institut for Arkitektur og Teknologi, og arbejder med at udvikle svampe som byggemateriale i sin forskning. På trods af deres forskellige mål har de etableret en faglig dialog om mikroorganismer som svampe og alger. Begge er enige om, at svampe rummer et enormt potentiale – både som trussel og som ressource.

Gå til side
Læs mere