Q&Q med Iryna Kucher, PhD, eco-social designer og designforsker.

Beskriv dit virke

Min praksis ligger i krydsfeltet mellem bæredygtigt design og tøjforbrug. Mere specifikt er jeg interesseret i fortidens almindelige forbrugsvaner som kilde til en bæredygtig fremtid og i tværfaglige forskningsmetoder og pædagogikker, der bygger bro mellem designforskning og samfundsvidenskab.

I min monografi med titlen ‘Designing Engagements with Mending. An exploration of clothing repair practices in Western and post-Soviet contexts’ (2024) undersøgte jeg, hvorfor og hvordan mennesker reparerer tøj i hjemlige omgivelser i Ukraine og Danmark. Til dette formål anvendte jeg garderobestudier, deltagerbaseret tekstilfremstilling og forskellige typologier af designforskningsartefakter. Nogle af de artefakter, jeg designede, blev optaget i den permanente samling på det italienske observatorium for industrielt design (ADI), nomineret til Danish Design Award og udstillet internationalt. I øjeblikket fortsætter jeg med at forske i infrastrukturen for reparation af tøj med det formål at reintegrere reparation i uddannelse på forskellige niveauer.

Hvordan har du fokus på bæredygtighed?
Jeg er optaget af bæredygtighed på forskellige niveauer, fra min designforskning til min pædagogiske praksis og min dagligdag. Alle disse niveauer har noget at gøre med fortidens utilsigtede, men reelle bæredygtighedspraksis. I min forskning har jeg specialiseret mig i praksisformer, der har med vedligeholdelse af garderoben og beregning af materialeforbrug at gøre, og som har til formål at forlænge tøjets brugstid.
I dag anerkendes disse praksisformer som nogle af de mest effektive bæredygtighedsstrategier. I min undervisning, for eksempel på Designskolen Kolding, underviste jeg tidligere i et kursus med titlen »Læring fra fortiden«, hvor studerende kunne genopdage næsten glemte bæredygtige praksisser fra fortiden og oversætte dem til nutidige sammenhænge, samt livscyklus-tænkning og livscyklusvurdering, som er afgørende, når det kommer til design af bæredygtige produkter og tjenester. Endelig anvender jeg i min dagligdag en lang række bæredygtige praksisser, der spænder fra transport til bæredygtigt forbrug af mad og tøj, og disse valg styrker yderligere mit engagement i bæredygtighed.

Hvad er din anbefaling til kunsthåndværkere/designere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Bæredygtighed er et meget komplekst emne, og det er ret vanskeligt at sammenfatte en lang række forskellige tilgange og metoder til bæredygtighed i et enkelt kort svar. Hvis jeg skal gøre det, vil jeg dog anbefale designere at se på deres design (uanset om det er et produkt, en service eller et socio-teknisk system) gennem et livscyklusperspektiv. Designere har mulighed for at mindske deres produkters miljøpåvirkning i hver af livscyklusfaserne (udvinding af materialer, forarbejdning, fremstilling, distribution, brug og bortskaffelse).

Jeg vil især foreslå, at man ser på forbrugsfasen og brugernes forbrugsvaner, da denne forståelse kan forme designet og potentielt øge den samlede brugstid for produkter hos forskellige brugere. Generelt kan forlængelsen af produktets brugsfase opnås på forskellige måder, herunder videresalg af brugte varer, byttehandel, bedre pleje og reparation. Derfor vil jeg opfordre designere til at udforske disse områder og de materialer, vi allerede har i omløb, og samtidig reflektere over, hvad vi virkelig har brug for at skabe i en verden med overflod.

Læs nomineringen til Danish Design Award

Kan vi hente inspiration i en tid, hvor ressourcer var knappe, og reparation var en selvfølge?

Det undersøger højskolen i en ny podcastserie skabt i samarbejde med journalist og historiker Dorthe Chakravarty.

I fem episoder dykker vi ned i fortællinger om naturfarver, habitten, mønsterstrik og broderier - med historiske afsæt og klare tråde til nutiden. Gennem interviews med elever, undervisere og eksperter forbindes fortidens håndværk med nutidens
tekstile virkelighed og inviterer lytteren til at udforske tekstile traditioner på en engagerende og lettilgængelig måde.

Vil du lytte med? Så finder du podcasten her inklusiv supplerende billedmateriale.

Den Skandinaviske Designhøjskole har samlet en række metoder og redskaber efter et symposium for branchen. Målet er at designe til mindre forbrug indenfor mode- og tekstil.

Beskriv dit virke
Jeg er uddannet kandidat i tekstildesign fra Det Kongelige Akademi og har en bachelor i Fine Arts – Painting and Printmaking fra Glasgow School of Art i Skotland. Mit virke er en kombination af kunstnerisk praksis og produktudvikling, og jeg arbejder i spændingsfeltet mellem traditionelt håndværk og moderne industriel produktion.

Jeg har arbejdet og studeret tekstildesign (primært vævning) og kunsthistorie i blandt andet Japan, Italien, Holland, Skotland og Frankrig, hvilket har givet mig et bredt og nuanceret blik på tekstiler, form og farver. I dag arbejder jeg fra mit eget studie som tekstildesigner og farvespecialist, blandt andet hos ACT Architectural Colour Tools.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Bæredygtighed er en grundsten i mit arbejde. Jeg anvender og eksperimenterer med cirkulære og plantebaserede materialer som hamp, alger, citrusfibre og bambus og har et stort fokus på produktudviklingsfasen, hvor jeg arbejder med teknikker, der har potentiale til at forlænge tekstilers levetid og æstetiske relevans over tid.

Gennem min kombination af analogt håndværk og industrielle metoder skaber jeg designs, der forener funktionalitet, æstetik og ansvarlig produktion. Mit mål er at give tekstiler en poetisk og varig værdi, som engagerer brugeren og skaber en følelsesmæssig tilknytning til materialet.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Start med at undersøge materialernes oprindelse, tilblivelse og egenskaber. Det kan være en jungle at forstå og navigere i certificeringer og bæredygtighedskrav, men jeg har flere gange oplevet at få et bedre overblik via Tekstilrevolutionens vidensunivers og deres hjemmeside generelt. De formidler kompleks viden på en tilgængelig måde og har fokus på både klima, etik og materialeforståelse.

En podcast, jeg varmt kan anbefale, er Material Matters med Grant Gibson. Her taler han med designere, kunstnere og producenter om ét specifikt materiale ad gangen – alt fra ler, papir og glas til tekstil og træ. Det giver en dybdegående indsigt i materialets muligheder, historie og betydning – og understreger, hvor vigtig materialeforståelse er i en bæredygtig praksis.

Gør dig umage og nørd detaljerne i produktudviklingen – det er ofte dér, det poetiske opstår. Jeg tror på, at når man bruger tid, lever med sine kreative tanker og eksperimenter, kan man skabe en kvalitet og en følelsesmæssig værdi, der kan mærkes af modtageren. Det er i de små detaljer, den store forskel ligger. Når noget er skabt med nærvær og fordybelse, forlænges brugsfasen, og glæden ved det varer ved.