Glasurrester ender ofte i vasken, men de kan med fordel samles sammen og bruges til nye glasurer eller som supplement til allerede eksisterende glasurer.

Se her hvordan de gør på Ry Højskole.

Navn: Anne Louise Bang

Beskriv dit virke
Jeg arbejder som forsker og underviser på Forskningscenter for Tekstil, Design & Cirkularitet på VIA University College, hvor jeg er forskningsleder for programmet Design for Lang Levetid. Forskningscentret understøtter VIAs uddannelser indenfor design og business, som har ca. 1000 studerende.

I programmet er vi optaget af, hvilken rolle design kan spille for grøn omstilling og bæredygtig udvikling i et planetarisk perspektiv. Mine væsentligste forskningsbidrag ligger inden for tekstildesign og beklædning. Mit bidrag er både praktisk og teoretisk, da jeg har været så heldig at få mulighed for lægge en forskeruddannelse til min praktiske tekstildesignbaggrund.

Hvordan har du fokus på bæredygtighed?
Jeg er især optaget af den grønne omstilling af branchen lige fra mikrovirksomheder til de store spillere, herunder hvordan fagets praksis samt udøveres færdigheder, kompetencer og viden kan bidrage til denne. Jeg arbejder missionsdrevet, hvilket betyder, at jeg arbejder med at skabe forandring. Det gør jeg ved at tilbyde min dybe faglighed til tværfaglige projekter, der arbejder med samfundsmæssigt relevante problemstillinger.

Min forskning er eksperimenterende og praksisbaseret, og jeg arbejder med udgangspunkt i tekstile materialer. Jeg udforsker og udfordrer: de systemer og strukturer, der ligger bag produktion og brug af tekstilprodukter, lang levetid, udvikling af alternative og nye materialer, potentialet i at etablere flere brugscyklusser inden vi skiller os af med vores ting samt betydningen af prototyper for vidensflowet mellem forskellige aktører og interessenter.

Derudover har jeg udviklet flere dialogværktøjer i tæt samarbejde med forskerkollegaer, industriens interessenter, og borgere for at skabe viden om interaktion med og brug af tøj og tekstiler.

Hvad er din anbefaling til kunsthåndværkere/designere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Alle, der arbejder med tekstilmaterialer og -produkter, véd, at det er komplekst. Der er ikke et quick fix, men mange krav at leve op til, hvis man vil arbejde ansvarligt og bæredygtigt. Derfor er mit råd til andre kunsthåndværkere og designere, at det er vigtigt at handle. Et skridt bliver hurtigt til mange, og sådan er det også med bæredygtighed. Lad være med at sige at noget er bæredygtigt, men fortæl i stedet hvilke bæredygtige overvejelser og handlinger, der er foretaget for hvert enkelt produkt.

Hvordan ser en moderne dør ud, hvis den skal laves af frasorteret træ med knaster? Kan man skabe et nyt produkt af læder, der kasseres på grund af rynker og ar? Og hvilke designmuligheder rummer bulede loftpaneler?

Læs om syv designeksperimenter fra forskningsprojektet ’ReshapeWaste’ fra Aalborg Universitet. Her bliver Industrielle restmaterialer omdannet til smukke og funktionelle produkter.

De syv projekter er skabt af danske designere og arkitekter, der alle har arbejdet med det fælles mål at give liv og formål til de materialer, som ellers ville ende som affald.

Materialerne spænder bredt – fra rå beton til poetiske tekstiler – der alle fortæller historien om deres oprindelse. Læseren tages med ind den designproces, restmaterialerne har været igennem for at komme ud på den anden side som nye produkter.

Tekst på dansk og engelsk.

Af Linda Nhu Laursen, Lene Buhl Kejser & Signe Wulff.

I denne artikel får du konkrete råd til, hvordan du kan skabe en mere klimavenlig udstillingspraksis. Medstifter af In futurum, Frederik Larsen, giver inspiration og værktøjer til at gentænke udstillinger med omtanke for miljøet.

Projektet GenJord har fået massiv interesse blandt danske og udenlandske keramikere. Her giver keramiker og projektleder Helle Bovbjerg indblik i tankerne bag projektet, der er blevet en bevægelse mod en mere bæredygtig keramisk praksis.

Se oplæg fra GenJord om bæredygtig praksis. Her finder du viden om alt fra greenwashing til æstetisk bæredygtighed. Det er også relevant for andre end keramikere.

Hvordan kan design være en væsentlig drivkraft i forhold til at finde løsninger på komplekse problemer? Så når du I 2050 bliver spurgt: “Hvad betyder dansk design og designarven for dig?” – hvad vil du så svare?

Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer
Jeg har fremstilling af hånddrejet porcelæn på eget værksted i Charlottenlund, hvor jeg også har butiksåben samt undervisning på 4 hverdagsaftener og af og til i weekenden.
Derudover har jeg andel i et værksted i VietNam, hvor jeg arbejder med unika og produktion af plantekrukker urtepotter og vaser i eget design.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Genbrugsler fra undervisning gives til en kollega, der genbruger det.

Jeg Co2 kompenserer ved, at jeg rejser skov gennem foreningen Skovdyrkerene under Københavnsuniversitet ( anderkendt af Sicence Based Target der hjælper store virksomhedder til at reducerer deres udslip). Jeg har 5 hektar, der hver opsamler 10 ton pr år. ( En hektar kan købes for 10.000 kr., hvor jeg betaler for plantning, men jeg ejer ikke skoven eller jorden, der drives af en Coop organisation)

FNs Verdensmål er guidelines for mig i forhold til social og kulturel ansvarlighed. Det er meget “hands on” og enkelt.

Jeg er ved at bygge et nyt værksted, hvor jeg i så høj grad som muligt renoverer en ældre ejendom med genbrugsmaterialer.

Jeg brænder med træ som energikilde i Vietnam, hvilket bliver regnet for nul emission i den officielle målemetode for Co2 forbrug.

Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?

Jeg transporterer en del med søfragt og sender paller med fragtmand, og bruger kun en fragtleverandør, hvor jeg kan bede om et Co2 regnskab (Bluewater).

Når året er gået, kan jeg sammenholde det med mit optjente Co2 fra (Growforit Grow For It info@growforit.dk) og nemt lave mit regnskab. Når jeg har tal for både udslip (transport + el + gas) og opsparet Co2 ( 5 x 10.000 kg), kan jeg dokumentere en Co2 neutral virksomhed.