Center for Bæredygtighed i Kulturlivet har gennemført en digital spørgeskemaundersøgelse i kunsthåndværk- og designbranchen.
Hovedresultater
Undersøgelsen viser, at kunsthåndværkerne og designerne er optaget af den grønne dagsorden:
93 % motiveres af etiske og moralske hensyn snarere end økonomiske incitamenter eller eksternt pres.
64 % af respondenterne arbejder aktivt med klima og miljø i deres daglige praksis.
Over 90 % af respondenterne arbejder som selvstændige – og de fleste arbejder med unikaproduktion.
Samtidig viser analysen, at der stadig er væsentlige barrierer og blinde pletter:
50 % peger på manglende viden som den største barriere for at kunne reducere klimaaftrykket.
Selvom den grønne dagsorden vægtes højt, er bæredygtige praksisser ikke fuldt udbredt, primært pga. mangel på viden, værktøjer og økonomiske ressourcer.
Ifølge respondenterne er der behov for viden, værktøjer og netværk, der kan hjælpe med at omsatte de grønne ambitioner til konkret handling.
Green Craft & Design Guide er skabt for at imødekomme denne udfordring.