Hør historier og færdigheder fra kunsthåndværkernes verden. Podcasten er en del af det EU-finansierede forskningsprojekt HEPHAESTUS. Mød bl.a. keramiker Anna Maria Sand Jensen, der fortæller om om sit arbejde med at omdanne affald til værker. Bemærk PodCraft er på engelsk.
Future Materials Bank er et online arkiv med materialer, der understøtter og fremmer overgangen til mere bæredygtige kunst- og designpraksisser.
Materialepyramiden for Møbel og Design, udviklet på Det Kongelige Akademi, har til formål at fremme indsigten i det klimabelastende aftryk, der specifikt er forbundet med materialer anvendt i møbel- og designbranchen.
Den er skabt for at understøtte dialogen i designprocessen og fremme et mere kvalificeret og ansvarligt materialevalg. Grundtanken med materialepyramiden er at kunne vurdere og sammenligne de enkelte materialers klimamæssige belastning, som udgangspunkt for et mere kvalificeret og reflekteret materialevalg i de tidlige faser af designprocessen.
Materialepyramiden er tænkt som et dialogredskab og som et udgangspunkt i samtalen mellem designere og producerende virksomheder i den tidlige designudviklingsfase eller i den indledende del af en produktudvikling, hvor materialevalget spiller en afgørende rolle for et produkts endelige klimaaftryk. Materialepyramiden er målrettet designere, arkitekter, møbel- og interiørproducerende virksomheder samt relaterede faggrupper i branchen.
I dag er smykker ofte reduceret til masseproducerede accessories, styret af modens skiftende strømninger og solgt i fast fashion-butikker. Tanken om at købe et smykke hos en guldsmed hører næsten en svunden tid til. Alligevel vokser der i takt med nye langsomheds-tendenser en bølge af mere etisk og bevidst forbrug frem, som også smitter af på lysten til at investere i kunsthåndværk – og det fornemmer smykkekunstner Janne Krogh Hansen tydeligt.
Jeg spørger, om hun nogle gange bliver påvirket af de modestrømninger, der er inden for smykkedesign, hvortil hun svarer, “at man naturligvis altid er et barn af sin tid,” og hun lader sig også inspirere af trends og tendenser. Men i kunsthåndværket findes der per definition en anden rytme – en indbygget langsomhed og en kærlighed til materialet, der rækker ud over det flygtige.
Janne Krogh Hansen er uddannet smykkekunstner fra Institut for Ædelmetal og har i år modtaget det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Sammen med sin partner Karl Ejnar Nybo driver hun guldsmedeværkstedet Goldfingers i København.
Uddraget er skrevet af Kristine Harper, forfatter og bæredygtighedsresearcher.
Læs hele artiklen i Formkraft.
.jpg)
Hvad sker der med designfaget, når fokus flytter sig fra form til systemer, materialer og sammenhænge? Kunstner og designer Bonnie Hvillum arbejder i krydsfeltet mellem æstetik og ansvar og udfordrer forestillingen om, hvad en designers rolle bør være i en verden med begrænsede ressourcer.
Et forskningsprojekt har gennem 3 år undersøgt og udviklet cases, hvor afskær og affaldsmaterialer bliver til nye produkter. Se film, lyt til podcast og læs mere om de inspirerende projekter fra Aalborg Universitet - ReshapeWaste.
Vi lever i et samfund bygget på forbrug – men hvor kommer råmaterialerne fra? Og hvad sker der med vores forståelse af produkter og materialer, når produktionen fjernes fra nærsamfundet? Materialestrømme, designhistorie og kunsthåndværk krydses i en tværfaglig samtale mellem lektor Ingrid Halland og professor Kjetil Fallan.
Læs om kunstens udfoldelse som medspiller i konkrete klimaprojekter, i behandlingen af nutidens klimamæssige udfordringer og i udviklingen af fremtidens løsninger.
Denne værktøjskasse indeholder otte værktøjer, der guider dig gennem en cirkulær innovationsproces og giver dig de ressourcer, du har brug for undervejs.
Værktøjet er til virksomheder og organisationer, der ønsker at arbejde mere kreativt og tværfagligt i deres team eller organisation med fokus på cirkularitet.
.jpg)
Beskriv dit virke som kunsthåndværker/designer
Jeg vil gerne fortælle historier med min keramik, og mit fokus er på udtrykket; både når jeg laver kopper, og når jeg laver unikaværker. Jeg blev uddannet fra Bornholm i 2004, hvorefter jeg har arbejdet nogle år for en keramiker i London.
Siden 2011 har jeg haft værkstedsbutikken Formuleret i Jægergårdsgade i Aarhus.
Det passer mig rigtig godt, at have en fast base - og for mig er det også en del af bæredygtigheden, at jeg bor og arbejder lokalt, selvom jeg selvfølgelig også bevæger mig ud i verden.
Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din produktion/virke?
Den seneste årrække har jeg gjort mit virke mere bæredygtigt. Jeg arbejder meget ud fra devisen “brug hvad du har”. Som keramiker, kan man let få et stort lager af spande og materialer, der bare bliver flyttet rundt på. Nu blander jeg gamle, mislykkede glasurer i leret, for at opnå nye farver, og jeg bruger også slammet fra slamspanden til nye, spændende overflader.
En stor gevinst er, at det har fået mig til at arbejde med en ny æstetik. Jeg har altid været fascineret af det nye, spændende der kan opstå, i det man normalt ser som fejl, og jeg er ret begejstret for, at bobler og revner pludselig kan være en æstetisk gevinst.
Jeg har nedsat min brændingstemperatur, og er blevet meget mere bevidst om at brænde keramikken på en el-besparende måde.
Hvad er din anbefaling til andre udøvere, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt?
Arbejd ud fra devisen, at nye idéer og udtryk, tænkes ud fra hvad du har. Jeg har vænnet mig til, at arbejde med farver, der ikke nødvendigvis kan genskabes. Så hver gang du skal købe nyt: overvej, om noget du allerede har i gemmerne kan tilpasses, genbruges.
Jeg smider aldrig råmaterialer ud, men bruger dem på nye måder - eksempelvis glasurer blandet i leret eller blåler blandet i glasurerne. På den måde rækker det jeg har på hylderne virkelig langt.
Min erfaring er, at udtrykket bliver stærkere af omhu og kærlighed til materialerne.
Transport er et oplagt område at være mere bæredygtig. Jeg har lavet Co2-regnskab ud fra de oplysninger, jeg har kunnet finde på mine materialer og mit virke og kan konstatere, at en stor del af udledningen ligger i transportdelen. Groft sagt er der ikke meget mening i at spare på udledningen i tilblivelsen, hvis der derefter kommer en høj udledning ved transport.
@formuleret
